Økonomi, fordeling og forbrug i samfundsfag i 8.–9. klasse

Fra egne valg til økonomiske spørgsmål

Området handler i udkastet om at undersøge og tage stilling til spørgsmål om både privatøkonomi og samfundsøkonomi. Se side 8. Eleverne skal kunne se forbindelser mellem en persons muligheder og de økonomiske forhold omkring personen. Udkastet har ét trin for 8.–9. klasse. Se side 6.

En udgift kan være overskuelig for én og vanskelig for en anden. Et regnestykke kan vise, hvad der er tilbage af et bestemt beløb. Det fortæller ikke alene, hvilke behov eller muligheder en person har.

Eksempel: To fiktive beløb

Her er vores forenklede regneeksempel. Beløbene er opdigtede, ikke anbefalede budgetter eller oplysninger om virkelige familier:

Post	Person A	Person B
Beløb til rådighed i eksemplet	200 kr.	100 kr.
Pris på samme aktivitet	80 kr.	80 kr.
Tilbage efter betalingen	120 kr.	20 kr.

Aktiviteten bruger 40 procent af A’s beløb og 80 procent af B’s. Den har samme pris, men fylder forskelligt i de to regnestykker.

Sættes prisen i vores eksempel ned til 60 kr., har A 140 kr. tilbage og B 40 kr. Begge sparer 20 kr. Prisen udgør nu 30 procent af A’s oprindelige beløb og 60 procent af B’s. Vi regner med de samme beløb til rådighed og én betaling for hver person. Regnestykket viser, hvad prisændringen gør ved de to beløb; det viser ikke, om personerne faktisk deltager, eller hvordan udbyderen dækker sine udgifter.

Vi har ikke oplyst andre udgifter, hvor pengene kommer fra, eller om personerne ønsker at deltage. Derfor kan vi ikke konkludere, at nogen bør vælge aktiviteten. Eleverne kan i stedet undersøge, hvilke oplysninger de mangler for at forstå mulighederne bedre.

Eksemplet kan bruges uden at spørge til familiers faktiske indkomst. Et barn skal ikke udlevere private økonomiske oplysninger for at følge denne guide.

Privatøkonomi hænger sammen med samfundet

Udkastet tager udgangspunkt i erfaringer og samfundsspørgsmål, der påvirker hverdagsliv og samfundsudvikling. Forbindelsen mellem privatøkonomien og samfundsøkonomien skal undersøges. Se side 8.

Eleverne kan udvide vores eksempel ved at spørge, hvem der udbyder aktiviteten, og hvilke udgifter der ligger bag prisen. Hvis prisen sættes ned, er næste spørgsmål, hvordan udgifterne dækkes. Et lavere beløb for deltageren betyder ikke automatisk, at udgiften ved at afholde aktiviteten forsvinder.

Det er spørgsmål til en undersøgelse, ikke svar om en virkelig virksomhed eller kommune. Konkrete påstande skal underbygges med oplysninger om den sag, klassen arbejder med.

Kredsløb, markeder og fordeling

Indholdet beskriver det økonomiske kredsløb gennem forbindelser mellem husholdninger, offentlig, privat og finansiel sektor samt udlandet. Der indgår også fordeling af ressourcer og betydning for velfærd. Privatforbrug og arbejdsmarkedets betydning for elevernes liv og økonomi er med. Se side 8.

Udkastet nævner desuden markedsmekanismer, regulering og blandingsøkonomi. Økonomisk udvikling behandles i forbindelse med velfærd og bæredygtig udvikling, med fokus på naturgrundlaget. Det er flere emner, end vores lille regneeksempel kan forklare.

I et konkret forløb kan eleverne tegne forbindelserne mellem de aktører, de undersøger. Hvem betaler hvem, og for hvad? De må derefter kontrollere forbindelserne mod kilderne. Hvis sagen ikke indeholder oplysninger om en bank eller udlandet, skal eleverne ikke opfinde pengestrømme for at udfylde alle dele af en model.

Spørgsmål om bæredygtighed kræver også andre oplysninger end prisen. En billig aktivitet eller vare er ikke alene af den grund mere eller mindre bæredygtig. Eleverne kan undersøge, hvilke ressourcer og forhold en konkret sammenligning omfatter. Denne oversigt opstiller ikke en rangliste over forbrugsvalg.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver undersøgelser af aktuelle økonomiske problemstillinger og samtaler om udvikling, velfærd og bæredygtighed. Eleverne skal også undersøge privatøkonomi og dens forbindelse til samfundet samt drøfte forskellige gruppers forbrugsmuligheder og privatforbrugets samfundsmæssige konsekvenser. Se side 8.

I vores eksempel kan eleven forklare, hvorfor den samme pris fylder forskelligt, og hvad tabellen ikke fortæller. Eleven kan derefter formulere et spørgsmål om udbyderens økonomi eller om andre vilkår for deltagelse. Det viser, hvordan beregning og samfundsfaglige spørgsmål kan forbindes. Det er ikke en officiel bedømmelsesvejledning.

Hjemme kan du spørge, hvilke oplysninger barnet brugte, og om konklusionen ville ændre sig med andre forudsætninger. Afsnittet fastsætter ikke et bestemt privatbudget eller en bestemt økonomisk holdning, eleven skal overtage.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls økonomiområde efter 9. klasse indeholder allerede privatøkonomi og forbrugeradfærd, velfærdsstater, det økonomiske kredsløb, markedsøkonomi og blandingsøkonomi samt vækst og bæredygtighed. Arbejdsmarked og økonomisk globalisering indgår også. Se side 5.

Udkastet samler området under Økonomi, fordeling og forbrug og formulerer mål omkring undersøgelser og faglige samtaler. De fælles økonomiske emner er derfor ikke nye i sig selv. Denne sammenligning afgør ikke, hvordan hvert tidligere delmål er videreført eller ændret.

Det økonomiske kredsløb giver en konkret sammenligning. Fælles Mål-tabellen beskriver, at eleven skal kunne redegøre for dets grundlæggende sammenhænge. Udkastets indholdsafsnit navngiver husholdninger, offentlig, privat og finansiel sektor samt udlandet og forbinder dem med fordeling og velfærd. Se side 8. Beskrivelsen er mere udfoldet her end i den korte tabelcelle. Det dokumenterer ikke i sig selv et nyt økonomisk emne eller et højere fagligt niveau.

Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold og skelnen mellem bindende mål og vejledende delmål står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.