Politik, magt og deltagelse i samfundsfag i 8.–9. klasse

Hvem har indflydelse?

Området handler i udkastet om at undersøge politiske problemstillinger og magtens fordeling i samfundet. Eleverne skal forholde sig til spørgsmålene og udvikle deres politiske forståelse og engagement. Se side 7. Udkastet samler samfundsfag i ét trin for 8.–9. klasse. Se trininddelingen på side 6.

I en debat kan flere mennesker ønske noget forskelligt. Det er relevant både at undersøge deres argumenter og at finde ud af, hvem der faktisk kan træffe beslutningen. Den, der fylder mest i debatten, har ikke nødvendigvis den formelle beslutningsret.

Fra en erfaring til et politisk spørgsmål

Udkastet tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og i aktuelle og vedvarende samfundsspørgsmål. Samtaler og undersøgende undervisning skal give grundlag for, at eleverne kan tage stilling og deltage som medborgere. Se side 7.

En erfaring med et sted i lokalområdet kan derfor føre til en undersøgelse af interesser og beslutninger. Eleven behøver ikke begynde med en færdig holdning. Det kan være nødvendigt først at afklare, hvad et forslag indebærer.

Eksempel: Hvad skal en tom bygning bruges til?

Forestil jer en fiktiv debat om en tom bygning. Én gruppe foreslår et mødested for unge. En anden foretrækker en anden anvendelse. Eksemplet er vores eget og beskriver ikke en virkelig sag eller en anbefaling.

Eleverne kan undersøge sagen gennem fire spørgsmål:

Spørgsmål	Hvad skal afklares?
Hvad foreslås?	Hvad skal bygningen bruges til, og hvilke oplysninger mangler om forslaget?
Hvem ønsker det?	Hvilke personer eller grupper står bag, og hvilke begrundelser giver de?
Hvem beslutter?	Hvem ejer bygningen, og hvilken beslutning er der tale om? Det er ikke oplyst i vores eksempel.
Hvordan omtales sagen?	Hvilke perspektiver fremgår af et debatindlæg eller en nyhedsartikel, og hvilke mangler?

Et argument kan handle om adgang til fællesskaber. Et andet kan handle om udgifter. Eleverne kan sammenligne argumenterne uden at lade, som om alle oplysninger allerede er kendt. Vores eksempel giver for eksempel ingen dokumentation for ejerskab eller økonomi.

Et foreløbigt synspunkt kunne lyde: “Jeg foretrækker et mødested for unge, fordi jeg gerne vil have et sted at mødes efter skole. Jeg ved endnu ikke, hvad det vil koste, eller hvem der kan godkende det.” Det er vores opdigtede formulering, ikke et elevcitat. Begrundelsen forklarer en præference; den dokumenterer hverken et fælles behov, en overkommelig pris eller retten til at bruge bygningen. En anden elev kan foretrække en anden anvendelse og begrunde den.

Demokrati, ideer og partier

Indholdet omfatter demokrati og politiske ideologier samt ideer om retsstat, magtens tredeling og menneskerettigheder. Danske partiers idegrundlag og mærkesager indgår også. Se side 7.

Eleverne kan bruge faglige begreber til at undersøge et argument frem for kun at gengive, hvem der sagde det. Et partis egen tekst kan vise, hvordan partiet beskriver sit forslag. Den er ikke alene dokumentation for forslagets konsekvenser. Det er vores eksempel på den kritiske kildebrug, som metodeområdet beskriver på side 9. Vores bygningsdebat dækker ikke alle disse emner; blandt andet kræver retsstat og rettigheder egne forklaringer og eksempler.

Hvem laver lovene, og hvem afgør en sag?

Magtens tredeling fordeler forskellige opgaver. Danmarks Domstoles undervisningsside forklarer fordelingen sådan:

Opgave	Institution og funktion
Lovgivende magt	Folketinget og regeringen i forening. Lovene vedtages i Folketinget.
Udøvende magt	Regeringen og ministrene administrerer lovene. Politiet håndhæver dem.
Dømmende magt	Domstolene afgør retstvister og straffesager uafhængigt af politiske ønsker.

Regeringen er altså både med i lovgivningen og ansvarlig for at føre lovene ud i livet. Opdelingen betyder ikke, at de tre funktioner er tre helt adskilte verdener.

Tænk på to forskellige spørgsmål: “Bør en handling være strafbar?” og “Har denne person overtrådt loven?” Det første angår lovgivningen. Det andet kan afgøres af domstolene i en konkret sag. En politikers ønske om en bestemt dom er ikke domstolens opgavebeskrivelse.

Retssikkerhed omfatter blandt andet lighed for loven og retten til at få en retssag afgjort af en uafhængig og upartisk domstol. Det er garantier for borgeren, ikke et løfte om at få medhold. Forklaringen bygger på Kend din rets afsnit om magt og retssikkerhed og er ikke juridisk rådgivning.

Et flertal i en debat er ikke en dom

I vores opdigtede bygningsdebat kan ti deltagere ønske et mødested og fire ønske noget andet. De ti har flertal blandt de fjorten, men afstemningen oplyser stadig ikke, hvem der ejer bygningen, eller hvem der må beslutte dens brug. Tallene er lavet til eksemplet.

Hvis der senere opstår en retstvist om bygningen, kan man ikke bruge de ti stemmer som svar på, hvem der har ret efter loven. Det illustrerer forskellen mellem opbakning til et ønske og en retlig afgørelse. Eksemplet udpeger ingen rigtig part og beskriver hverken en virkelig retssag eller en bestemt klagevej.

Beslutninger, medier og deltagelse

Udkastet omfatter også, hvordan politiske beslutninger bliver til lovgivning og gennemføres, med perspektiver fra lokalt niveau til EU. Politiske institutioner, medier, interesseorganisationer og andre aktørers betydning indgår. Elevernes egne muligheder for politisk deltagelse er en del af indholdet. Se side 8.

Ikke alle lokale beslutninger er nye love. I en konkret undersøgelse må eleverne derfor afklare, hvilken slags beslutning de følger. De kan derefter undersøge, hvilke aktører der har en formel rolle, og hvem der forsøger at påvirke sagen gennem argumenter eller offentlig debat.

Et undervisningseksempel kan være at skrive et begrundet indlæg til en simuleret debat. Det kræver ikke, at barnet offentliggør private oplysninger eller tilslutter sig en organisation. Det er vores forslag til en arbejdsform, ikke et særskilt krav i udkastet.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver undersøgelser af væsentlige politiske institutioner og aktører samt samtaler om deres betydning for demokratiet. Eleverne skal også analysere aktuelle, væsentlige problemstillinger med forskellige holdninger og udtrykke egne begrundede synspunkter. Se side 8.

I vores eksempel kan eleven forklare forskellen mellem en interessents ønske og en beslutningstagers rolle. Barnet kan vise, hvilken oplysning der støtter et argument, og hvor der stadig er usikkerhed. Det er en illustration af arbejdet, ikke en officiel bedømmelsesvejledning.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls politikområde efter 9. klasse indeholder allerede demokrati, det politiske system, retsstat og rettigheder, partier og ideologier, medier samt EU og Danmark. International politik står også som et særskilt område i oversigten. Se side 5.

Udkastet samler stoffet under Politik, magt og deltagelse og formulerer mål omkring undersøgelser, analyse og begrundede holdninger. De nævnte fælles emner er altså ikke nye i sig selv.

Tre forbindelser kan læses direkte mellem den tidligere tabel på side 5 og udkastets indholdsbeskrivelse på side 7 og side 8:

Emne	Hvad fortsætter i teksterne?
Demokrati og retsstat	Fælles Mål beskriver demokratiopfattelser, retsstat og rettigheder. Udkastet nævner demokrati, retsstat, magtens tredeling og menneskerettigheder. Det fælles emne er tydeligt; alle delmål er ikke dermed ens.
Medier og politik	Den tidligere tabel beskriver mediers brug til deltagelse og påvirkning af politiske beslutninger. Udkastet beskriver medier og andre aktørers betydning i beslutninger, blandt andet interesseorganisationer.
EU og Danmark	Fælles Mål omfatter samspillet mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark. Udkastet følger politiske beslutninger og institutioner fra det lokale niveau til EU.

I bygningsdebatten kan eleven for eksempel skelne mellem et medies omtale af sagen og den beslutning, en ansvarlig aktør træffer. Det forbinder det fælles medieemne med et konkret spørgsmål. Eksemplet viser derimod ikke, hvordan EU indgår i sagen; den forbindelse skulle underbygges særskilt.

Hvad med international politik?

Den tidligere tabel nævner konkrete mål om internationale organisationers rolle i konflikt og samarbejde samt mål og midler i dansk udenrigspolitik. Udkastets beskrivelse af fagets karakter siger, at europæiske og globale perspektiver inddrages, når de er nødvendige for at forstå en problemstilling. Se side 5.

Den generelle formulering er ikke en præcis erstatning for de tidligere mål. Vi har derfor markeret deres indbyrdes forhold som uafklaret. Det betyder hverken, at international politik er fjernet, eller at alle tidligere mål fortsætter uændret. En konklusion om de enkelte mål kræver yderligere faglig afklaring.

Sammenligningen er afgrænset til det læste område, ikke en fuld erstatningstabel. Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.