Samfundsfag i 8.–9. klasse: overblik for forældre

Find det spørgsmål, barnet arbejder med

Samfundsfagudkastet samler 8.–9. klasse i ét trinforløb. Politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold undersøges med fagets metoder. Et spørgsmål kan gå på tværs af områderne. Se side 6.

Guiderne her viser, hvordan arbejdet kan se ud. De gælder det almindelige samfundsfag, ikke det særskilte materiale til 10. klasse. De er heller ikke en årsplan, som fordeler stoffet mellem 8. og 9. klasse.

Vælg en guide

Guide	Eksempel i guiden
Politik, magt og deltagelse	Et ønske om et mødested for unge fortæller ikke, hvem der kan godkende brugen af bygningen.
Økonomi, fordeling og forbrug	En pris falder fra 80 til 60 kr. Hvad betyder det for to personer med forskellige beløb til rådighed?
Sociale og kulturelle forhold	En bus kører 20 minutter før klubbens møde slutter. Hvilken del af problemet kender vi?
Undersøgelser og kilder	12 af 20 elever oplyser, at de cyklede. Svarene er ikke en uafhængig observation af turene.

Eksempler og tal er skrevet af os og er tydeligt markeret som fiktive. De er ikke officielle opgaver eller oplysninger om virkelige elever. Hver guide henviser til de relevante sider i fagplanudkastet og Fælles Mål.

En sag kan have flere sider

Klubeksemplet handler umiddelbart om deltagelse. Men en udgift til udstyr giver også et økonomisk spørgsmål. Hvis nogen foreslår støtte til aktiviteten, opstår spørgsmål om beslutninger og prioriteringer. Metoderne hjælper eleverne med at undersøge sagen, før de vurderer den.

Udkastet beskriver netop, at samfundsspørgsmål ofte går på tværs af områderne, mens metode bruges til undersøgelse og samtale. Se side 6. Det betyder ikke, at hver opgave skal behandle alle emner på én gang.

I en afgrænset opgave kan det være tilstrækkeligt at undersøge, hvilke oplysninger et bestemt argument bygger på. Senere kan klassen tage et andet spørgsmål op. Vores områdeguider er indgange til stoffet; de erstatter ikke særskilte forklaringer af eksempelvis rettigheder, økonomiske kredsløb eller kulturteori.

Hvad bygger svaret på?

I metodeguidens opdigtede datasæt oplyser 12 af 20 adspurgte, at de cyklede til skole en bestemt morgen. Det er 60 procent af dem, der svarede. Undersøgelsen registrerer svar, ikke uafhængige observationer af turene. Den dokumenterer heller ikke, at samme andel af hele skolen altid cykler.

Det giver et spørgsmål, du kan bruge i samtalen om en opgave: “Hvem gælder oplysningen for?” Andre gange kan det være mere relevant at spørge, hvem der står bag en tekst, eller om den indeholder dokumentation for en påstand. Udkastets metodeområde forbinder kritisk kildebrug med faglig argumentation. Se side 9.

En elev kan godt have en begrundet holdning, selv om en undersøgelse ikke besvarer alt. Eleven skal kunne skelne mellem det dokumenterede, egne vurderinger og ubesvarede spørgsmål.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse har også politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold og metoder. Kompetencemålene omfatter stillingtagen, handling og anvendelse af samfundsfaglige metoder. Se side 4.

Udkastet udfolder navnene på politik- og økonomiområderne og beskriver, hvordan metode forbindes med de øvrige områder. Undersøgelser, demokratisk deltagelse og samfundsøkonomi er altså ikke nye alene, fordi fagplanens opbygning ændres.

De fire guider viser udvalgte forbindelser til den tidligere oversigt. De er ikke en fuld erstatningstabel for hvert delmål. Fælles Mål-dokumentet har et opdateringsforbehold og skelner mellem bindende mål og vejledende delmål på side 1.

Tal om en konkret opgave

Bed barnet vise en tekst, et spørgsmål eller en undersøgelse fra undervisningen. Hvad fandt barnet ud af? Hvilken oplysning var vigtig? Var der et andet synspunkt, som ændrede forståelsen af sagen?

Det er vores samtaleforslag. De kræver ikke, at barnet deler familiens økonomi eller private erfaringer. Brug opgavens materiale, og tag eventuelle spørgsmål med til læreren. Se også guiden til skole-hjem-samtalen.