Undersøgelser og kilder i samfundsfag i 8.–9. klasse

Et spørgsmål, der kan undersøges

Området Samfundsfaglig metode handler i udkastet om at bruge fagets metoder i undersøgelser og samtaler. Se side 9. En undersøgelse begynder med at afklare, hvad man faktisk vil vide.

“Er vores skole god?” er svært at besvare uden at præcisere spørgsmålet. “Hvordan kommer de adspurgte elever til skole?” kan undersøges mere afgrænset. Svaret fortæller til gengæld kun noget om transport, ikke om hele skolens kvalitet.

Eksempel: Hvad viser 20 svar?

Her er vores opdigtede datasæt. Tallene kommer ikke fra en virkelig skole, og eksemplet er ikke en officiel opgave. I den fiktive undersøgelse har 20 elever hver angivet én transportform til skole den pågældende morgen:

Transportform	Antal svar
Cykel	12
Bus	5
Gang	3
I alt	20

12 af 20 svarer cykel. Det er 60 procent af de adspurgte. En præcis konklusion er derfor: “60 procent af de 20 adspurgte elever oplyste, at de cyklede denne morgen.” Det er vores formulering til det opdigtede datasæt, ikke et elevcitat. Undersøgelsen registrerer svar; den indeholder ikke en uafhængig observation af transporten.

Det ville være en anden påstand at sige, at 60 procent af alle elever på skolen altid cykler. Vi ved ikke, hvordan de 20 blev valgt, hvor mange elever skolen har, eller om transporten var anderledes dagen før. Vi har heller ikke spurgt, hvorfor eleverne valgte deres transportform.

Hvis klassen vil undersøge årsager, må den stille nye spørgsmål. En elevs forklaring kan give indblik i en erfaring, mens en optælling kan vise, hvor mange der svarede på en bestemt måde. De to slags oplysninger bidrager forskelligt.

Find viden og prøv et andet perspektiv

Udkastet beskriver arbejdet med at stille samfundsspørgsmål, opsøge og bearbejde viden og skifte perspektiv. Metoderne skal bruges på forskellige temaer og problemstillinger. Se side 9.

I eksemplet kan en elev først være optaget af cykelparkering. En anden spørger til dem, der tager bus. Begge kan bruge tabellen, men tabellen fortæller ikke, om parkeringen er tilstrækkelig, eller om busafgangene passer. Det kræver andre oplysninger.

At skifte perspektiv kan altså ændre undersøgelsesspørgsmålet. Det gør ikke de første svar værdiløse; det afklarer, hvad de kan bruges til.

Kilder, fagsprog og argumenter

Indholdet omfatter undersøgelsesspørgsmål, også om hverdagslivet og lokalområdet. Eleverne skal søge og vælge kilder kritisk, herunder bruge digitale teknologier kritisk i informationssøgning. Fagsprog, argumentation og demokratiske samtaler med forskellige perspektiver indgår også. Se side 9.

Til vores eksempel kan eleven spørge, hvem der indsamlede svarene, hvornår det skete, og præcis hvordan spørgsmålet lød. Et opslag om transport på nettet kan handle om et andet sted eller en anden aldersgruppe. Det kan være interessant baggrund uden at beskrive netop denne skole.

Et digitalt svar bør kunne føres tilbage til en identificerbar kilde. Eleven kan kontrollere, om kilden faktisk indeholder den oplysning, der bruges i argumentet. Et flot diagram eller en sikker formulering fortæller ikke i sig selv, hvordan oplysningerne blev til.

Fagsproget kan hjælpe med at præcisere konklusionen: Hvem er de adspurgte, og hvilken andel taler vi om? Barnet skal kunne forklare begreberne i den konkrete undersøgelse. Det er mere brugbart end at indsætte ord, barnet ikke forstår.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver, at eleverne formulerer undersøgelsesspørgsmål, finder relevante kilder og bruger dem kritisk i faglig argumentation. De skal også deltage sagligt i demokratiske samtaler og forholde sig til andre holdninger. Se side 9.

Eleven kan for eksempel fremlægge tabellens resultat og forklare, hvorfor det ikke uden videre gælder hele skolen. I en efterfølgende samtale kan eleven lytte til et forslag om at spørge flere eller undersøge andre tidspunkter. Det er vores illustration, ikke en officiel bedømmelsesrubrik.

Hvis I taler om en opgave hjemme, kan du spørge: “Hvad ville du vide, og hvilken oplysning hjalp dig?” Et andet spørgsmål er, hvad barnet stadig mangler at undersøge. Udkastet fastsætter ikke et bestemt antal spørgsmål eller deltagere i enhver undersøgelse. Vores 20 svar er valgt til regneeksemplet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls metodeområde efter 9. klasse omfatter allerede enkle undersøgelser, formidling, fagsprog og informationssøgning. Det nævner også fortolkning af enkel statistik. Se side 5.

Udkastets mål forbinder kildebrug med faglig argumentation og fremhæver deltagelse i demokratiske samtaler med andre perspektiver. Undersøgelsesspørgsmål og informationssøgning er derfor ikke helt nye. At statistik ikke står som en selvstændig overskrift i det læste udkastsafsnit beviser heller ikke, at tal er forsvundet fra samfundsfag.

Her er tre konkrete forbindelser mellem Fælles Mål-tabellen på side 5 og udkastets metodeafsnit på side 9:

I Fælles Mål-tabellen	I fagplanudkastet
Eleverne skal kunne identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsproblemer.	Formulering af undersøgelsesspørgsmål indgår fortsat. Indholdsbeskrivelsen nævner også undersøgelser af hverdagsliv og lokalområde.
Informationssøgning omfatter at finde relevante kilder og viden om søgning, også med digitale medier.	Kilder skal både findes og anvendes kritisk i en faglig argumentation. Den forbindelse står direkte i målet.
Sprog og skriftsprog omfatter fagord og begreber samt at udtrykke sig nuanceret og læse og skrive samfundsfaglige tekster.	Fagsprog og faglig argumentation indgår fortsat, og målene beskriver saglige samtaler med forskellige holdninger.

Tabellen sammenholder de nævnte formuleringer. Den viser ikke, at kritisk kildebrug først opstår med fagplanen, eller at skriftligt arbejde bortfalder. I vores transporteksempel er forskellen mellem at finde en tabel og at bruge den i et holdbart argument helt konkret: Eleven må afgrænse, hvem de 60 procent beskriver.

Sammenligningen gælder disse forbindelser, ikke en fuld kortlægning af alle tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.