Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i 8.–9. klasse

Hvilke vilkår har mennesker?

Området handler i udkastet om sociale og kulturelle forhold, andre menneskers vilkår og perspektiver og elevernes egne forbindelser til omgivelser og fællesskaber. Se side 8. Udkastet har ét trin for 8.–9. klasse. Se side 6.

To mennesker kan have samme ønske og forskellige muligheder for at føre det ud i livet. Derfor er det ikke altid nok at forklare en handling med, hvad en person foretrækker. Man kan også undersøge de vilkår, handlingen foregår under.

Eksempel: Kan alle deltage i klubben?

Forestil jer en fiktiv klub, som mødes efter skole. En elev bor tæt på og kan gå hjem. En anden skal nå en bus, der kører, før mødet slutter. Klubben kræver desuden udstyr, som nogle allerede har, mens andre skal anskaffe det. Det er vores eksempel, ikke oplysninger om virkelige elever.

Begge elever kan være interesserede i at deltage. Transport og adgang til udstyr giver forskellige betingelser. Hvis den ene bliver væk, kan vi derfor ikke uden videre konkludere, at eleven mangler interesse.

Lad mødet slutte kl. 15.30 og bussen køre kl. 15.10 i vores opdigtede eksempel. Der er 20 minutter mellem afgangen og mødets afslutning. Eleven må altså gå glip af mindst de sidste 20 minutter for at nå den bus. Gangtid til stoppestedet kommer oveni; den har vi ikke oplyst. Vi ved heller ikke, om der går en senere bus. Tiderne viser en konflikt med netop denne afgang, ikke at eleven umuligt kan deltage.

Klassen kan undersøge, hvilke ændringer der ville påvirke mulighederne. Et andet tidspunkt kunne måske hjælpe med transporten, men passe dårligere for andre. Låneudstyr kunne ændre en udgift, men løser ikke nødvendigvis transportproblemet. Det er forslag, som skal undersøges i den konkrete sag, ikke løsninger med garanteret virkning.

Eksemplet fortæller intet om elevernes kulturelle baggrund eller familiers indkomst. Sådanne oplysninger skal ikke opfindes for at forklare situationen. I en undervisningssamtale kan fiktive personer bruges, så barnet ikke behøver at fortælle om private forhold i sin egen familie.

Forskelle og muligheder for at påvirke dem

Udkastet beskriver et arbejde med sociale og kulturelle forskelles betydning for grupper i samfundet. Eleverne skal også forstå, hvordan de kan påvirke deres omgivelser og fællesskaber. Beskrivelsen begynder på side 8 og fortsætter på side 9.

I vores eksempel kan eleverne indsamle oplysninger om tidspunkter og udstyr og fremlægge et begrundet forslag. En enkelt fortælling kan pege på et problem, men viser ikke, hvor udbredt det er. Til det spørgsmål kan der være brug for flere oplysninger.

Sociale forskelle, identitet og kultur

Indholdet omfatter uddannelse, fordeling af økonomiske og kulturelle ressourcer, social mobilitet og marginalisering. Socialisering og identitetsdannelse i barndom og ungdom indgår også. Kulturarbejdet omfatter statiske og dynamiske kulturbegreber, forskellige opfattelser af integration samt stereotyper og diskrimination. Se side 9.

Begreberne giver forskellige spørgsmål at stille. Socialisering handler om, hvordan mennesker lærer normer og måder at indgå i fællesskaber på. Social mobilitet retter opmærksomheden mod bevægelser mellem sociale positioner. Marginalisering handler om at blive skubbet mod kanten af samfundets fællesskaber og muligheder.

Et statisk kultursyn behandler kultur som forholdsvis fast, mens et dynamisk syn undersøger forandring og samspil. I arbejdet med en tekst kan eleverne spørge, om en hel gruppe beskrives som ens, og om teksten giver plads til forskellige erfaringer inden for gruppen. Det er en indgang til begreberne, ikke en fuld gennemgang af alle teorier om kultur og integration.

Vores klubeksempel viser forskellige muligheder for deltagelse. Det dokumenterer ikke diskrimination. For at undersøge en sådan problemstilling må eleverne vide mere om handlingerne og deres begrundelser. Skeln mellem det, materialet beskriver, og din forklaring på det.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver undersøgelser af fællesskaber, kulturer, værdier og holdninger. Eleverne skal øve sig i at forklare andre perspektiver og diskutere ligeværdigt medborgerskab. De skal også identificere mulige årsager til sociale forskelle og drøfte sociale vilkårs betydning. Se side 9.

Eleven kan for eksempel forklare, hvorfor et mødetidspunkt opleves forskelligt af de to fiktive elever. Derefter kan eleven vise, hvilke oplysninger der støtter forklaringen, og hvilke spørgsmål der mangler svar. Det er en illustration af arbejdet, ikke en officiel bedømmelsesvejledning.

At forklare et andet perspektiv kræver ikke, at man er enig i alle personens vurderinger. Hjemme kan du spørge, hvad barnet fandt ud af om situationen, og om undersøgelsen ændrede det første indtryk. Hold samtalen knyttet til materialet frem for at udpege klassekammerater som eksempler på bestemte grupper.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls område efter 9. klasse indeholder allerede socialisering, kultur og social differentiering. Der indgår identitetsdannelse, kulturens betydning og undersøgelser af sociale forskelle og ulighed med begreber og data. Se side 5.

Udkastet beskriver blandt andet undersøgelser af fællesskaber og det at forklare andre perspektiver. Sociale forskelle og identitet er derfor ikke nye emner i sig selv. Sammenligningen her er afgrænset og afgør ikke, hvordan alle tidligere delmål er videreført eller ændret.

Fælles Mål-tabellen nævner både analyse af sociale forskelle og beskrivelse af ulighed med begreber og data. Udkastets mål beskriver, at eleverne skal identificere mulige årsager til sociale forskelle og diskutere betydningen af sociale vilkår. Se side 9. Der er altså en tydelig fælles problemstilling, selv om formuleringerne er forskellige. Et tal, der viser en forskel, forklarer ikke automatisk dens årsag. I klubeksemplet skal en forklaring om transport derfor knyttes til oplysninger om bussen og mødetiden, ikke alene til, hvem der deltager.

Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.