Lytte og læse tysk i 6.–7. klasse

At forstå en tekst i begyndertysk

I området Lytte, læse, opleve skal eleverne i 6.–7. klasse få deres første erfaringer med at forstå tysk i forskellige sammenhænge. De møder korte tekster og bruger blandt andet nøgleord, billeder og tekstens situation til at finde betydningen. Se fagplanudkastet, side 8.

Et barn kan godt forstå, hvad en besked handler om, selv om enkelte ord er ukendte. Det afgørende i eksemplet nedenfor er, om barnet kan finde de oplysninger, der gør beskeden brugbar, og vise, hvor de står.

Eksempel: Hvornår skal Anna komme?

Vi har skrevet denne korte besked som eksempel. Den er ikke en opgave fra ministeriet:

Hallo Anna! Wir spielen am Samstag um 14 Uhr Fußball im Park. Kommst du auch? Viele Grüße, Leo

Beskeden betyder: Hej Anna! Vi spiller fodbold i parken på lørdag klokken 14. Kommer du også? Mange hilsner, Leo.

Prøv først at læse den tyske tekst uden oversættelsen. Hvem får beskeden? Hvad inviteres personen til, og hvornår? Barnet kan pege på Anna, Fußball og am Samstag um 14 Uhr som belæg for svarene. Leo er afsenderen, ikke den person, der inviteres.

Kommer Anna så med? Det ved vi ikke. Kommst du auch? er et spørgsmål til Anna, og hendes svar står ikke i beskeden. Der står heller ingen dato, kun lørdag. Bed barnet finde forskellen på det, Leo fortæller, og det, han spørger om.

Hvis barnet genkender Fußball, men overser tidspunktet, har det fundet emnet uden endnu at have alle de oplysninger, Anna skal bruge. Så er der en konkret grund til at læse igen. Et ukendt ord behøver ikke udløse en oversættelse af hele teksten.

Billeder og lyd som støtte

Udkastet beskriver både mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. En multimodal tekst bruger flere udtryksformer, for eksempel en besked sammen med et billede. Eleverne arbejder med centrale oplysninger og bruger blandt andet billeder til at forstå teksten. Kritisk brug af sprogteknologier indgår som støtte til læse- og lytteforståelsen. Se side 8.

Et billede af en fodbold ved beskeden kunne hjælpe med at genkende aktiviteten. Det ville ikke i sig selv fortælle, at aftalen er lørdag klokken 14. Spørg derfor gerne: Hvad fik du fra billedet, og hvad fandt du i ordene?

Hvis læreren læser beskeden højt, bliver opgaven også en lytteopgave. Barnet kan lytte efter aktiviteten første gang og tidspunktet næste gang. Det er vores forslag til at bruge eksemplet; siden indeholder ikke en lydoptagelse eller en officiel prøve.

Et digitalt hjælpemiddel kan bruges til at undersøge et ukendt udtryk. Bagefter kan barnet vende tilbage til beskeden og se, om forklaringen passer. En færdig oversættelse viser ikke alene, hvad barnet selv har forstået.

Mere end beskeder

Indholdet omfatter korte mundtlige tekster med tydelig struktur og genkendeligt indhold samt korte skriftlige tekster. Eleverne skal finde temaer, personer og situationer. Fortællinger, filmklip, musik, dialoger og beskrivelser er blandt de nævnte teksttyper. Se side 8.

En sang og en invitation giver ikke samme slags læse- eller lytteopgave. I en fortælling kan spørgsmålet være, hvem der oplever noget. I invitationen skal læseren forstå en aftale. Eksemplet ovenfor viser derfor én måde at arbejde med området på, ikke hele dets indhold.

Hvad skal eleven kunne vise?

Områdets mål handler om at afkode og forstå hovedindholdet i korte tekster med støtte fra billeder, lyd og sammenhæng. Se side 8.

Til beskeden kan du spørge: Hvad vil Leo have Anna til at tage stilling til? Barnet kan forklare invitationen på dansk og vise de tyske ord, forklaringen bygger på. Hvis svaret bliver et gæt, kan I undersøge et enkelt sted i teksten sammen. Forslaget er en samtale om forståelse, ikke en vurderingsskala fra fagplanen.

Udkastet beskriver 6.–7. klasse som ét trinforløb. Se side 6. Målet på side 8 angiver ikke et antal ukendte ord, eleven må møde. Vores besked er skrevet til denne artikel; den er ikke knyttet til en bestemt uge eller et bestemt skoleår i udkastet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 7. klasse beskriver allerede forståelse af hovedindholdet i talt tysk og enkle tekster om nære emner. Den nævner også kvalificerede gæt ud fra sammenhængen, forståelse med støtte fra situation og gestik samt arbejde med information i tekster og billeder. Se side 5.

I Fælles Mål står lytning under mundtlig kommunikation og læsning under skriftlig kommunikation. Udkastet samler dem i Lytte, læse, opleve og beskriver et fælles mål for forståelse af mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. Arbejdet med hovedindhold og støtte fra sammenhængen findes begge steder, men er organiseret forskelligt. Sammenhold Fælles Mål, side 5, med udkastets side 8.

Denne sammenligning dækker de nævnte forbindelser. Den dokumenterer ikke, at alle gamle delmål er videreført uændret. Fælles Mål-dokumentets forbehold om opdaterede faser og vejledende delmål fremgår af side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.