Tale og skrive tysk i 6.–7. klasse

At turde sige noget på tysk

Området Tale, skrive, skabe handler i 6.–7. klasse om de første korte samtaler og præsentationer. Eleverne skal opleve, at de kan udtrykke egne tanker og følelser med enkle vendinger, og få mod på at bruge sproget sammen med andre. Se fagplanudkastet, side 8.

Et kort svar kan være nok til at føre en samtale videre. Barnet skal både finde noget at sige og lytte til den andens svar. Det giver en anden opgave end at læse alle replikkerne højt fra et ark.

Eksempel: Vil du være med?

Her er vores dialog, som kan bruges efter beskedeksemplet om fodbold. Replikkerne er skrevet til denne guide, ikke hentet fra en officiel opgave.

Tysk	Betydning
Kommst du am Samstag?	Kommer du på lørdag?
Ja, gern. Wann?	Ja, gerne. Hvornår?
Um vierzehn Uhr.	Klokken fjorten.
Gut, bis Samstag!	Godt, vi ses på lørdag!

De to elever kan først bruge replikkerne som støtte. Senere får den, der inviterer, et andet tidspunkt på sit kort. Den anden må lytte til svaret for at kende aftalen. Et spørgsmål får dermed en funktion i samtalen.

Hvis svaret skal være nej, kan eleven bruge Nein, leider nicht (nej, desværre ikke). Så passer afslutningen om at ses lørdag ikke længere. Den, der inviterer, kunne i stedet svare Schade. Vielleicht ein anderes Mal (ærgerligt. Måske en anden gang). Begge svar er vores forslag til at ændre dialogen.

Skrift som hjælp til at tale

Udkastet giver mundtligt sprog særlig plads i meningsfulde situationer. Det nævner samtaler og præsentationer med billedstøtte og beskriver skriftlig tysk som primær støtte til det mundtlige på dette trin. Kritisk brug af sprogteknologier indgår også. Se side 8.

I dialogen kan et kort med tidspunktet hjælpe eleven med at holde styr på aftalen. En kort skrevet invitation kan forberede samtalen. Eleven har stadig brug for at forstå ordene på kortet; et ark med færdige sætninger gør ikke i sig selv samtalen forståelig.

Formuleringen om mundtlig støtte betyder ikke, at skriftlige produkter forsvinder. Udkastets indholdsbeskrivelse nævner korte mundtlige og skriftlige tekster. Et digitalt værktøj kan hjælpe med et udtryk, men barnet kan bagefter forklare, hvad udtrykket betyder, og hvorfor det passer i svaret. Afsnittet kræver ikke en bestemt app.

Flere måder at udtrykke sig på

Eleverne skal blandt andet hilse, stille spørgsmål, reagere på enkle udsagn og give enkle anvisninger. Egne meninger, enighed og uenighed indgår også. Gestik, mimik og modeltekster kan støtte arbejdet, som omfatter kreative, kropslige og praktiske udtryksformer. Se side 8.

En elev kan eksempelvis lave en lille invitation med et billede og præsentere den for en makker. Eleven kan pege på tidspunktet under forklaringen. I en anden opgave kan eleven fortælle, hvilken aktivitet vedkommende helst vil deltage i. Det er vores forslag til arbejdsformer, ikke en obligatorisk række produkter.

Fodboldinvitationen dækker kun en lille del af området. Den viser spørgsmål og svar, men giver ikke i sig selv erfaring med alle typer anvisninger, præsentationer eller kreative tekster.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver aktiv deltagelse i korte samtaler, hvor eleverne stiller spørgsmål og reagerer på hinanden med støtte fra ord, chunks og modeltekster. De skal også skabe enkle tekster og kreative produkter om deres oplevelser med tysk, med støtte fra eksempler. Se side 9.

Som forælder kan du spørge: Hvad spurgte du om, og hvad svarede din makker? Barnet kan vise, hvilken del af modellen det beholdt, og hvad det ændrede. Hvis barnet læser et svar op uden at kende betydningen, kan I vælge én replik og få dens mening på plads.

Dette er samtaleforslag, ikke karakterkriterier. Udkastet beskriver 6.–7. klasse som ét trinforløb på side 6. Målet på side 9 angiver ikke en bestemt repliklængde eller en dato for vores øvelse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 7. klasse nævner allerede enkle spørgsmål og svar, korte dialoger og præsentationer om nære emner. Skriftligt nævnes mod på at skrive, enkle ord og sætninger samt brug af opslagsteknologier. Se side 5.

Udkastet samler produktionen under Tale, skrive, skabe, hvor Fælles Mål har særskilte kompetenceområder for mundtlig og skriftlig kommunikation. Det fremhæver mundtlig sprogbrug og skrift som støtte i begyndelsen. Arbejdet med samtaler og enkle tekster findes i begge beskrivelser. Sammenhold Fælles Mål, side 5, med udkastets side 8.

I invitationen er spørgsmålet om tidspunktet et eksempel på den korte dialog, som allerede beskrives i Fælles Mål. Et kort med enkle ord eller sætninger forbinder øvelsen med den skriftlige del. Udkastet gør samspillet tydeligt ved at beskrive skrift som støtte til det mundtlige og ved samtidig at nævne korte skriftlige tekster. Se beskrivelsen på side 8 og målene på side 9.

Barnet kan derfor både forberede en besked og bruge den i en samtale. Det viser vores læsning af forbindelsen mellem de to dele. Det betyder ikke, at skriftlig tysk kun må bestå af stikord, eller at invitationen dækker alle mål for kommunikation.

Sammenligningen dokumenterer disse forbindelser, ikke en fuld overførsel af alle delmål. Den opdaterede Fælles Mål-version beskriver sine faser og forbehold på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.