Kultur og samfund i tysk i 8.–9. klasse

At forstå kulturmøder

I 8.–9. klasse skal eleverne udbygge deres forståelse af tysksprogede fællesskaber og kulturer, så de kan indgå i kulturmøder. Udkastet forbinder arbejdet med elevernes deltagelse i fællesskaber og med relevante temaer og problemstillinger. Se side 11.

Et kulturmøde kan give anledning til at undersøge egne forventninger. Hvor kommer en forestilling om andre mennesker fra? Passer den til de personer og situationer, man faktisk møder? Det kræver mere end at kunne nævne en forskel mellem to lande.

Eksempel: Hvem kan deltage i fritidsklubben?

Vi har lavet denne tænkte situation til guiden. Den beskriver ikke faktiske forhold på en bestemt skole eller i et bestemt land.

I vores to korte tekster vil både Mira og Ben gerne i fritidsklub. Mira bor tæt på klubben. Ben skal nå en bus hjem, der kører før aktiviteterne slutter. Det er forskellige vilkår for at deltage, ikke en forskel på, om de har lyst.

Mira siger:

Ich gehe gern in den Jugendclub. Er ist neben meinem Haus.

Det betyder: Jeg kan godt lide at gå i fritidsklubben. Den ligger ved siden af mit hus.

Ben siger:

Ich möchte auch in den Jugendclub gehen. Die Angebote enden um 18 Uhr. Mein letzter Bus nach Hause fährt um 17 Uhr.

Det betyder: Jeg vil også gerne gå i fritidsklubben. Aktiviteterne slutter klokken 18. Min sidste bus hjem kører klokken 17.

Bed eleven finde de to klokkeslæt i Bens tekst. Bussen kører en time før aktiviteterne slutter. Ich möchte auch viser samtidig, at han gerne vil med. Teksten siger ikke, om han kan gå tidligere, få et lift eller tage en anden rute. Det er spørgsmål, eleven kan stille, men ikke svar, vi allerede kender.

Derefter kan klassen sammenligne med en kendt situation i egen sammenhæng. Sammenligningen behøver ikke handle om elevernes private økonomi eller familieliv. En anden tekst eller en fælles, tænkt situation kan bruges. Det er vores forslag til arbejdet, ikke et krav om personlig udlevering.

Perspektiver og stereotype fremstillinger

Udkastet nævner forskellige perspektiver, værdier og handlemåder samt stereotype fremstillinger af kulturer. Fiktive tekster, musik, billeder og samspil i klassen indgår som mulige udtryksformer. Se side 11.

En stereotyp fremstilling kan gøre en hel gruppe ens og skjule forskelle mellem mennesker. I vores eksempel ville det være misvisende at slutte, at alle unge fra det pågældende miljø har samme fritidsliv. De to fortællinger viser netop forskellige vilkår.

Eleven kan undersøge, hvem en tekst lader komme til orde, og hvilke forklaringer den tilbyder. En fortælling kan være brugbar at diskutere uden at være dokumentation for, hvor udbredt dens situation er. Påstande om faktiske samfundsforhold kræver materiale, der kan understøtte dem.

Ungdomskulturer, levevilkår og kontakt

Indholdet omfatter tysksprogede fællesskaber og ungdomskulturer samt levevilkår og centrale samfundsforhold i sammenligning med elevernes egen sammenhæng. Kulturmøder kan ske gennem tekster og samspil i klassen eller online, alene og sammen med andre. Se side 11.

Fritidsklubben er kun ét tænkt eksempel. Arbejdet med faktiske samfundsforhold kan kræve andre kilder end fortællingerne, og en kontakt med en jævnaldrende giver personens erfaring, ikke et repræsentativt billede af alle unge.

Hvis undervisningen bruger online kontakt, bør den foregå i en ramme, læreren har aftalt. Denne guide opfordrer ikke barnet til at opsøge fremmede eller dele personlige oplysninger. Kildens omtale af online kulturmøder er heller ikke et krav om en bestemt platform.

Bernauer Straße: En grænse ved hoveddøren

På sydsiden af Bernauer Straße i Berlin lå husene i den sovjetiske sektor, mens fortovet foran lå i den franske. I august 1961 murede grænsetropper vinduerne i stueetagen til. Mennesker forsøgte at flygte mod vest gennem vinduer længere oppe. Husene blev siden tvangsryddet og revet ned i 1965; stueetagernes gadefacader blev stående som grænsemur. Det beskriver Berlins kulturarvsmyndighed, Landesdenkmalamt Berlin.

Her ændrede grænsen brugen af boligerne. At blive tvunget væk fra sit hjem er en konkret følge af en politisk beslutning. Det er en anden slags begrænsning end busafgangen i vores opfundne klubeksempel. De to situationer skal ikke gøres ens, selv om begge kan give anledning til at undersøge menneskers handlemuligheder.

Læs stedet på tysk

Vi har skrevet denne korte øvelsestekst ud fra kilden ovenfor. Den er ikke et citat eller en beretning fra en bestemt beboer:

Die Häuser auf der Südseite liegen im sowjetischen Sektor. Der Gehweg davor gehört zum französischen Sektor. Im August 1961 mauern Grenztruppen Fenster im Erdgeschoss zu. Menschen versuchen, aus Fenstern weiter oben in den Westen zu fliehen.

Ordhjælp: der Gehweg er fortovet; davor betyder her »foran dem«; das Erdgeschoss er stueetagen; zumauern er at mure til; fliehen er at flygte. Teksten fortæller om fortiden i nutid. Årstallet fastholder, hvornår situationen foregår.

Spørg: Wo liegt der Gehweg? Et svar med belæg i teksten er Im französischen Sektor. Tegn derefter to felter til huset og fortovet og skriv sektorernes navne. Skitsen skal vise tekstens oplysning om grænsen, ikke ligne et detaljeret kort over Berlin.

Se også på versuchen. Ordet betyder »forsøger«. Sætningen fortæller om flugtforsøg; den fortæller ikke, at alle kom over. Spørgsmålet »Lykkedes det for en bestemt familie?« kræver en anden kilde om netop den familie. Vi kan heller ikke læse alle beboernes følelser ud af en oversigt over bygningerne.

Kilden er en myndigheds historiske beskrivelse. Den kan bruges til at undersøge et dokumenteret sted, men giver ikke et nutidigt billede af tysksprogede unge eller en samlet forklaring på Tyskland. Læseteksten og spørgsmålene er vores undervisningseksempel. Der er hverken et lydklip eller et krav om at besøge stedet.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver undersøgelse af tysksprogede fællesskaber og samfund, sammenligning med egen kontekst og forståelse af, hvordan kultur og samfundsforhold påvirker mennesker. Se side 11.

I eksemplet kan eleven forklare forbindelsen mellem busafgangen og muligheden for at deltage. Eleven kan også skelne mellem det, fortællingen oplyser, og egne forslag til en løsning. Det viser en konkret sammenhæng, uden at man behøver gætte på personens holdninger.

Som forælder kan du spørge, om barnet ændrede sin første forklaring efter at have læst videre. Hvilken oplysning gjorde forskellen? Spørgsmålet er vores samtaleforslag, ikke et officielt bedømmelseskriterium. Udkastet beskriver 8.–9. klasse som ét trinforløb på side 6.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse nævner allerede empatiske og fordomsfrie møder med tysktalende kulturer samt viden om kulturelle, sociale og historiske forhold. Kulturmøder og brug af digitale medier til kontakt med jævnaldrende indgår også. Se side 6.

Udkastet fremhæver blandt andet ungdomskulturer, stereotype fremstillinger og sammenligning af levevilkår med elevernes egen kontekst. Kulturmøder og samfundsforhold findes i begge beskrivelser. Sammenhold Fælles Mål, side 6, med udkastets side 11.

Bernauer Straße kan give konkret stof til de historiske og sociale forhold, som Fælles Mål allerede nævner efter 9. klasse. Vi bruger også casen til at undersøge udkastets forbindelse mellem samfundsforhold og menneskers liv. Ingen af kilderne udpeger denne gade som et obligatorisk emne. En historisk beskrivelse dækker heller ikke alene udkastets arbejde med nutidige ungdomskulturer eller sammenligning med elevens egen kontekst.

Denne sammenligning viser udvalgte forbindelser. Den afgør ikke, om hvert tidligere delmål er videreført. Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer status for mål og faser, og tabellen på side 6 skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende delmål. Artiklen bygger på et fagplanudkast.