Lytte og læse tysk i 8.–9. klasse

At følge en sammenhængende tekst

I 8.–9. klasse skal eleverne videreudvikle deres lytte- og læsefærdigheder og forstå tysk i forskellige sammenhænge. Udkastets mål omfatter både hovedindhold og udvalgte detaljer i sammenhængende tekster. Trinforløbet begynder på side 9, og lytning og læsning beskrives på side 10.

En tekst kan godt handle om noget genkendeligt og samtidig kræve omhyggelig læsning. Hvis en aftale bliver ændret, er det ikke nok at genkende aktiviteten. Læseren skal forstå, hvad der gælder nu.

Eksempel: En ændret aftale

Vi har skrevet denne besked som eksempel, ikke som en officiel opgave:

Hallo Emma, unser Treffen beginnt morgen um 15 Uhr, nicht um 14 Uhr. Wir treffen uns vor der Bibliothek. Bitte bring dein Buch mit. Bis morgen! Jonas

Beskeden betyder: Hej Emma, vores møde begynder i morgen klokken 15, ikke klokken 14. Vi mødes foran biblioteket. Tag venligst din bog med. Vi ses i morgen! Jonas.

Jonas skriver til Emma om et møde. Tidspunktet er ændret til klokken 15. De skal mødes foran biblioteket, og Emma bliver bedt om at tage sin bog med.

Eleven kan finde disse oplysninger i teksten og forklare, hvorfor klokken 14 ikke er det rigtige svar. Det lille ord nicht ændrer, hvordan tidsangivelserne skal læses. Teksten oplyser derimod ikke, hvorfor tidspunktet er ændret, eller hvilken dato der menes med i morgen. En god forklaring kan også pege på, hvad der mangler.

Hvem skriver til hvem, og hvorfor?

Udkastet beskriver arbejde med afsender, modtager og formål. Eleverne bruger kendetegn ved teksttypen til at skabe mening og forstå detaljer. Se side 10.

I beskeden hjælper hilsenen og underskriften med at finde modtager og afsender. Oplysningen om det ændrede tidspunkt giver en grund til at skrive. Opfordringen om bogen fortæller Emma, hvad hun skal gøre.

De samme spørgsmål kan bruges til en anden tekst, men svarene skal findes på ny. En fortælling behøver ikke have en modtager nævnt ved navn, og en sang har ikke nødvendigvis til formål at give en praktisk besked. Kendskab til teksttypen hjælper eleven med at stille relevante spørgsmål.

Brug det, du ved, og kontrollér dit forslag

Eleverne skal bruge viden om teksttypiske træk, sproglige mønstre og kulturelle normer til at forstå tekster i forskellige situationer. Kritisk brug af sprogteknologier indgår som støtte til forståelse og afkodning af information. Se side 10.

Hvis eleven er i tvivl om vor der Bibliothek, kan I slå udtrykket op og vende tilbage til beskeden: Skal de mødes inde på biblioteket eller foran det? Her betyder vor der Bibliothek foran biblioteket. Bed eleven vise, hvor mødestedet står i beskeden.

Forventninger til en hilsen eller en afslutning kan støtte læsningen. De bør ikke bruges til at gætte oplysninger, teksten ikke giver. I vores eksempel fortæller den venlige afslutning ikke, hvor godt Jonas og Emma kender hinanden.

Også lyd, billeder og andre teksttyper

Indholdet omfatter sammenhængende mundtlige tekster og korte sammenhængende skriftlige tekster. Kunst, musik, drama, fortællinger, lyrik og beretninger er blandt de nævnte teksttyper. Se side 10.

Hvis beskeden læses højt, kan eleven lytte efter ændringen af tidspunktet. Et billede af et bibliotek kan støtte forståelsen af stedet, men kan ikke afgøre, hvilket tidspunkt afsenderen nævner. Siden indeholder ikke en lydoptagelse; dette er et forslag til at arbejde videre med teksten.

Eksemplet dækker en praktisk besked. Arbejde med oplevelser og betydning i eksempelvis lyrik eller drama kræver andre tekster og spørgsmål. En korrekt aflæst aftale er ikke dokumentation for, at hele området er mestret.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver forståelse af hovedindhold og udvalgte detaljer med støtte fra billeder, lyd og sammenhæng samt kendskab til sproglige mønstre og teksttyper. Se side 10.

Du kan bede barnet forklare beskeden og derefter vise, hvor en bestemt oplysning står. Hvad gjorde barnet, da to klokkeslæt optrådte i samme sætning? Bed det pege på de ord, der afgør tidspunktet, så I kan se, hvordan det nåede frem til svaret.

Spørgsmålene er vores forslag, ikke officielle bedømmelseskriterier. Udkastet beskriver 8.–9. klasse som ét trinforløb på side 6. Målet på side 10 nævner udvalgte detaljer, men angiver ikke et bestemt antal. Vores besked er skrevet til denne artikel og indgår ikke i udkastet.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse nævner allerede hovedindhold og detaljer i lytning. Ved læsning indgår detaljer samt betydningen af kontekst og teksttyper. Mundtligt beskrives også forståelse af budskaber i forskellige situationer. Se side 6.

Udkastet samler lytning og læsning i ét område og beskriver hovedindhold og udvalgte detaljer på tværs af mundtlige, skriftlige og multimodale tekster. Det giver en anden opbygning end Fælles Måls separate mundtlige og skriftlige kompetenceområder. Arbejdet med detaljer og kontekst findes begge steder. Sammenhold Fælles Mål, side 6, med udkastets side 10.

Sammenligningen dækker disse forbindelser, ikke alle gamle delmål. Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer status for mål og faser, og tabellen på side 6 skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende delmål. Artiklen bygger på et fagplanudkast.