Ord og sproglæring i tysk i 8.–9. klasse

Flere ord og mere præcise valg

I 8.–9. klasse beskriver fagplanudkastet en udbygning af udtale, ordforråd og chunks, altså flerordsfraser. Eleverne skal også undersøge, hvordan sproget skaber betydning og nuancer. Se side 9.

Det kan betyde at vælge mellem udtryk, som ligner hinanden, men ikke siger helt det samme. Eleven arbejder videre med kendte ord og opdager, hvordan små ændringer kan ændre budskabet.

Eksempel: Kan du hjælpe mig?

Vi har skrevet disse to spørgsmål som sprogeksempel. De er ikke en officiel opgave:

Tysk	Betydning
Kannst du mir helfen?	Kan du hjælpe mig?
Können Sie mir helfen?	Kan De hjælpe mig?

Begge spørgsmål beder om hjælp. Den anden formulering bruger den formelle tiltale Sie. Valget afhænger af relationen og situationen. Eksemplet er ikke en regel om, at man altid bruger én bestemt tiltale til alle i en bestemt aldersgruppe.

Bed barnet sammenligne de to spørgsmål. Du hører her sammen med kannst, mens Sie hører sammen med können. Resten af spørgsmålet, mir helfen, er uændret. Hvem ville barnet bruge hvert spørgsmål til, og hvorfor?

I kan også føje bitte til det første spørgsmål: Kannst du mir bitte helfen? betyder Kan du hjælpe mig, tak? Tiltalen er stadig du. Så kan I undersøge tiltale og den høflige tilføjelse hver for sig uden at gøre du og Sie til en enkel skala fra uhøflig til høflig.

Man kan derefter forestille sig en samtale, hvor svaret er uklart. Eleven kan bruge Noch einmal, bitte (en gang til, tak) for at få en gentagelse. Det er et eksempel på at holde kommunikationen i gang, når forståelsen svigter.

Undersøg en sproglig antagelse

Udkastet beskriver valg af sproglige former ud fra den kommunikative sammenhæng. Sprogteknologier skal støtte elevernes afprøvning af egne sproglige hypoteser og undersøgelser af udtale, variation og opbygning. Se side 9.

En hypotese er her en antagelse, eleven prøver at undersøge. Eleven kunne eksempelvis spørge, om verbets form ændrer sig sammen med tiltalen i de to spørgsmål. En lærer eller et relevant sprogligt hjælpemiddel kan hjælpe med at kontrollere antagelsen.

Efter opslaget kan du bede barnet forklare forskellen på kannst du og können Sie og bruge et af spørgsmålene i en samtale. Det er vores forslag til opfølgning. Udkastets afsnit på side 9 nævner sprogteknologier, men ikke en bestemt app.

Mønstre i det sprog, eleven bruger

Indholdet omfatter ordforråd og chunks samt sætningsopbygning og relevante ordklassers betydning, bøjning og funktion i sammenhængen. Strategierne omfatter gæt, genkendelse af mønstre og afprøvning af antagelser samt hjælp til at klare kommunikationsproblemer. Se side 9.

I eksemplet kan eleven både lære spørgsmålet som en brugbar frase og undersøge dets dele. De to arbejdsformer kan støtte hinanden. At kunne nævne en grammatisk betegnelse viser ikke alene, om eleven kan vælge og bruge formuleringen i en samtale.

Når et ukendt ord dukker op i et svar, kan eleven bruge resten af sætningen til at foreslå en betydning. Forslaget skal passe til situationen. Hvis det ikke gør det, er gentagelse, et nyt spørgsmål eller et opslag mulige næste skridt. Det er vores eksempler på strategier, ikke en udtømmende liste fra fagplanen.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målene beskriver et varieret ordforråd og forskellige chunks, som tilpasses sammenhængen i kommunikative og kropsbaserede aktiviteter. Eleverne skal bruge relevante strategier og fremsætte kvalificerede gæt med støtte fra kontekst og sproglig erfaring. Se side 10.

Du kan spørge barnet, hvorfor det valgte en formulering, eller hvad det gjorde, da det ikke forstod svaret. Barnet kan vise et første forslag og forklare, hvorfor det beholdt eller ændrede det. Samtalen bliver dermed knyttet til et valg, barnet faktisk har truffet.

Målene på side 10 fastsætter ikke et antal ord, alle skal kunne. Udkastet beskriver 8.–9. klasse som ét trinforløb på side 6. Vores to spørgsmål indgår ikke som en opgave i udkastet, og guiden er ikke en prøvevejledning.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse beskriver allerede kommunikationsstrategier bestemt af situation, afsender og modtager. Skriftligt indgår hensyn til de samme forhold, og sprogligt fokus omfatter blandt andet sætningsopbygning og centrale sprogbrugsregler. Se side 6.

Udkastet samler sprog og sproglæring i et særskilt område og beskriver arbejdet med chunks, hypoteser og sproglige erfaringer. Tilpasning til situationen findes også i Fælles Mål. Sammenhold Fælles Mål, side 6, med udkastets side 9 og målene på side 10. Sammenligningen viser disse forbindelser, ikke en fuld erstatningstabel for alle tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer status for mål og faser. Tabellen på side 6 skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende delmål. Denne artikel bygger på et fagplanudkast.