Tale og skrive tysk i 8.–9. klasse

At føre samtalen videre

I 8.–9. klasse beskriver udkastet en videreudvikling af mundtligt og skriftligt tysk. Eleverne skal kunne udtrykke tanker og følelser i et sammenhængende sprog og få mod på at bruge det sammen med andre. Se side 10.

En samtale kræver, at man forholder sig til det, den anden siger. Et opfølgende spørgsmål kan få en makker til at forklare mere. En begrundelse kan gøre ens eget forslag lettere at forstå.

Eksempel: Hvilken film skal vi se?

Denne dialog er skrevet til guiden. Den er ikke en officiel prøve eller modelbesvarelse:

Tysk	Betydning
Ich möchte einen lustigen Film sehen.	Jeg vil gerne se en sjov film.
Warum?	Hvorfor?
Ich möchte lachen. Was möchtest du sehen?	Jeg vil gerne grine. Hvad vil du gerne se?
Ich mag Abenteuerfilme.	Jeg kan godt lide eventyrfilm.

Den første person begrunder sit ønske og spørger derefter til den andens. De er endnu ikke blevet enige om en film. Et muligt næste spørgsmål er Ein lustiger Abenteuerfilm? (en sjov eventyrfilm?). Det forbinder de to ønsker, men makkeren skal stadig svare. Spørgsmålet er vores forslag til at fortsætte dialogen.

Hvis makkeren ikke forstår lustig, kan eleven forsøge med Ich möchte lachen og eventuelt gestik. Det er et konkret forsøg på at forklare sig på en anden måde. At gentage samme uforståede ord højere løser ikke nødvendigvis problemet.

Følg op, begrund og omformulér

Indholdet nævner spørgsmål, der følger op på andres udsagn, og omformulering, når det er nødvendigt for at blive forstået. Enkle argumenter, erfaringer og holdninger indgår sammen med modeltekster, gestik og kreative udtryk. Se side 10.

I dialogen giver Warum? en grund til at uddybe svaret. Eleven kan øve sig i at høre forskellen på et svar, der blot gentager ønsket, og et svar, der forklarer det. Argumentationen behøver ikke være en lang tale for at have en funktion i samtalen.

En model kan hjælpe med at komme i gang. Bagefter kan makkeren vælge en anden præference, så næste replik ikke er kendt på forhånd. Det er vores måde at afprøve samtalens afhængighed af svarene på, ikke et bestemt krav til en undervisningslektion.

Mundtligt fokus og skriftligt arbejde

Udkastet fastholder et primært fokus på mundtligt sprog, men beskriver fortsat eksperimenter med både mundtlig og skriftlig kommunikation i meningsfulde sammenhænge. Ansvarlig og kritisk brug af sprogteknologier skal støtte begge dele. Se side 10.

Eleven kan skrive et forslag til filmaftenen før samtalen og ændre det bagefter. Hvis de to i vores eksempel bliver enige om at lede efter en sjov eventyrfilm, kunne beskeden være: Wir suchen einen lustigen Abenteuerfilm. Hast du einen Vorschlag? Det betyder: Vi leder efter en sjov eventyrfilm. Har du et forslag? Her spørger de en tredje person. Det er vores tænkte fortsættelse; dialogen ovenfor indeholder endnu ikke den aftale.

Et sprogligt hjælpemiddel kan bruges til at undersøge en formulering. Eleven kan derefter forklare, hvad formuleringen betyder, og om den passer til det, vedkommende vil sige. Et færdigt digitalt svar er ikke i sig selv dokumentation for elevens egne sproglige valg.

Tekster og kreative produkter

Indholdsbeskrivelsen nævner korte mundtlige og skriftlige tekster i forskellige udtryksformer, herunder kreative, kropslige og praktiske. Målafsnittet beskriver også længere tekster og kreative produkter om elevernes oplevelser og erfaringer med tysk. Se indholdet på side 10 og målene på side 11.

De to formuleringer fastlægger ikke et ordtal. Vi omsætter derfor ikke ordet længere til et bestemt antal sider. Dialogen ovenfor viser heller ikke hele kravet om tekstproduktion. Et forløb kan have brug for flere produkter og mere sammenhængende fremstilling end disse fire replikker.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet om samtale beskriver enkelt, sammenhængende tysk, hvor eleverne reagerer, bygger på hinandens udsagn og udveksler meninger og erfaringer. Se side 11.

Du kan spørge barnet, hvad det fik at vide gennem sit spørgsmål, og om svaret ændrede det næste, barnet sagde. Ved en skrevet tekst kan barnet vise, hvem den er til, og hvilken oplysning eller erfaring læseren skal forstå.

Det er vores samtaleforslag, ikke officielle bedømmelseskriterier. Udkastet beskriver 8.–9. klasse som ét trinforløb på side 6; guiden fordeler ikke forventningerne mellem de to år.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 9. klasse nævner at indgå i, fastholde og afslutte samtaler og udveksle budskaber og holdninger. Skriftligt omfatter den beskeder og breve samt hensyn til situation, afsender og modtager. Forståeligt og sammenhængende sprog indgår i kompetencemålene. Se side 6.

Udkastet samler arbejdet under Tale, skrive, skabe og beskriver opfølgende spørgsmål, omformulering og kreative produkter. Samtaler og hensyn til modtageren findes også i Fælles Mål. Sammenhold Fælles Mål, side 6, med udkastets side 10 og målene på side 11. Sammenligningen viser udvalgte forbindelser, ikke en entydig erstatning for alle tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentets side 1 forklarer status for mål og faser, og tabellen på side 6 skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende delmål. Artiklen bygger på et fagplanudkast.