Undervisning og evaluering i engelsk: et forløb på mellemtrinnet

Hvad kan teamet planlægge ud fra?

Engelskudkastets trinforløb for 4.–6. klasse begynder på side 9. Dialog, kommunikationsstrategier og arbejde med egne tekster beskrives på side 10, og tekstområdets mål fortsætter på side 11. Det særskilte kapitel om undervisning og evaluering er ikke færdigt: det oplyser, at principper først afprøves i dansk, matematik og historie. Se kapitlet på side 14.

Guiden nedenfor er vores forslag til et afgrænset forløb og en opfølgning. Den gengiver ikke færdige evalueringsprincipper for engelsk. Tilpas opgaven til klassen; trinforløbet er ikke en forventning om, at alle elever kan det samme på et bestemt tidspunkt i 4. klasse.

Giv samtalen et spørgsmål, der skal løses

I udkastets 4.–6. klasse skal eleverne stille og besvare spørgsmål, give udtryk for egne behov og spørge ind til andres. De arbejder med at omformulere sig, forklare ord og bede andre om hjælp. Der indgår både forberedte og spontane dialoger samt enkel skriftlig udveksling. Se side 10.

I vores eksempel skal to elever aftale et møde. De får hver sit fiktive rollekort og fortæller hinanden om oplysningerne på engelsk. Kortene handler ikke om elevernes private aftaler.

Rollekort	Oplysninger
Alex	Kan mødes tirsdag eller torsdag klokken 15. Foreslår biblioteket.
Maya	Kan mødes torsdag klokken 15 eller fredag klokken 16. Vil gerne vide, hvor mødet skal være.

Eleverne har brug for hinandens oplysninger for at finde en fælles tid. Torsdag klokken 15 passer til begge kort. De skal også aftale stedet; Alex’ forslag er ikke automatisk en fælles beslutning.

Du kan indlede med en kort demonstration, hvor et forslag ikke passer, og den anden derfor må svare og spørge videre. Giv eventuelt fraser som “Can we meet on Thursday?”, “What time?” og “Where shall we meet?”. Lad eleverne vælge de udtryk, de har brug for, frem for at aflevere en dialog, som begge blot læser op.

Fraser, rollekort og rækkefølge er redaktionelle eksempler. Udkastet foreskriver ikke denne aktivitet.

Fra samtale til en besked, modtageren kan bruge

Efter samtalen kan hver elev skrive en kort bekræftelse. Hvis parret har valgt Alex’ forslag, kan den lyde: “Let’s meet on Thursday at 3 p.m. in the library.” Den anden læser beskeden og kontrollerer, om den stemmer med aftalen.

Det giver en konkret grund til at se på ordene for dag, tid og sted. “Let’s meet on Friday at 3 p.m. in the library” er grammatisk korrekt, men passer ikke til kortenes fælles tidspunkt. Bed modtageren pege på den oplysning, der skal rettes. En besked kan omvendt være forståelig med sproglige fejl. Skeln mellem, om den gengiver aftalen, og hvordan den er formuleret.

Udkastet beskriver støtte til egen tekstproduktion med blandt andet modeltekster, sætningsstartere og skriverammer på side 10. Målet om kortere tekster med forskellige kommunikative formål står på side 11. Bekræftelsen er vores måde at forbinde samtalen med dette tekstarbejde på.

Hvad skal observationen bruges til?

Vælg på forhånd, hvad du vil lytte efter i denne opgave. Du kan for eksempel undersøge, hvordan eleverne beder om en manglende oplysning. Tabellen viser mulige observationer og opfølgninger, ikke et officielt vurderingsskema.

Hvis du lægger mærke til …	En mulig opfølgning
Eleven fortæller om sit eget kort, men får ikke spurgt til partnerens tid.	Vis forskellen på at fremsætte et forslag og stille et spørgsmål. Lad parret prøve samtalen igen med et nyt kort.
Eleven går i stå ved et manglende ord.	Afprøv en omskrivning eller en frase til at bede om forklaring. Spørg bagefter, hvilken hjælp der faktisk blev brugt.
Samtalen fører til en aftale, men beskeden angiver en anden dag.	Lad modtageren pege på forskellen. Afsenderen retter beskeden og læser den tilbage.

Notér også, hvilken støtte eleven havde. En gennemført samtale med en model foran sig fortæller noget andet end en samtale uden den støtte. Observationen fra denne ene opgave er ikke en samlet vurdering af elevens engelsk eller et karaktergrundlag.

Spørg eleverne, hvor samtalen blev vanskelig, og hvilken formulering de gerne vil kunne bruge næste gang. Brug svaret sammen med dine egne observationer, når du vælger en opfølgning. Det er vores didaktiske forslag; vi udleder det ikke af det ufærdige evalueringskapitel.

Skal alle fire indholdsområder være med?

Et forløb behøver ikke demonstrere hele faget. Her er hovedvægten på dialog, sprog og en kort tekst. Vil teamet forbinde opgaven med kultur, skal der være et reelt indhold at undersøge.

Udkastets kulturafsnit for 4.–6. klasse omfatter børns hverdagsliv, fællesskaber og forskellige kulturelle perspektiver. Se side 11. I kan vælge et autentisk, alderssvarende materiale om en fritidsaktivitet i en engelsksproget sammenhæng og undersøge, hvad materialet faktisk fortæller. De fiktive rollekort ovenfor dokumenterer ingen kulturelle forhold og kan ikke erstatte den kilde.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 7. klasse omfatter allerede enkle spontane samtaler, omformuleringer og faste vendinger. Den nævner også feedback på egen sprogproduktion og brug af skriveprocessen til at forbedre tekster. Se side 6.

Dialog, støtte og bearbejdning af tekster er derfor ikke nye arbejdsformer i sig selv. I udkastets 4.–6. klasse står sprog og sproglæring på side 9, interaktion og dialog på side 10 og tekstarbejdet på side 10 og side 11.

De to afgrænsninger er forskellige: den ældre tabel er mærket efter 7. klasse, mens udkastet beskriver 4.–6. klasse. Sammenligningen viser fælles træk i dokumenterne, ikke en fuld flytning af mål mellem klassetrin. Fælles Måls side 1 forklarer desuden de vejledende måls status og ændringer i faserne. Tabellens faser må ikke læses som en selvstændig årsplan.

Tag dette med til fagteamet

Afprøv opgaven med et afgrænset sprogligt fokus. Sammenhold bagefter, hvad eleverne fik mulighed for at vise, og hvilken støtte der hjalp dem videre. Beslut, om næste opgave skal ændre ordforrådet, mængden af støtte eller selve samtalesituationen. Flere ændringer på én gang kan gøre det svært at se, hvad opfølgningen viste.

Se også mellemtrinnets indholdsområder og den fælles guide til evaluering. De fastlægger ikke prøver, karakterkriterier eller nye lokale dokumentationskrav.