Evaluering i undervisningen

Evaluering skal kunne bruges i næste undervisning

I udkastene til dansk, matematik og historie beskrives evaluering som indsigt i elevernes arbejde, der bruges til respons og videre undervisning. En lærer kan få den indsigt gennem samtaler, observationer og elevprodukter. Det faglige fokus er forskelligt fra fag til fag.

I matematik handler det blandt andet om forståelser, strategier, forklaringer og argumentation. Indsigten skal bruges til feedback og til at justere undervisningen i dialog med eleverne. Matematik, fysisk side 16.

Danskudkastet fremhæver strategier til at læse, skrive og udtrykke sig, fortolkninger, faglige samtaler og valg. Afsnittet begynder på side 17 og fortsætter på side 18. I historie rettes opmærksomheden mod fordybelse og overblik, herunder kildebrug, perspektivskifte og begrundede valg i historiske fremstillinger. Historie, fysisk side 13.

Vælg ét fagligt spørgsmål

Begynd med det, du vil have indsigt i. Skal eleven kunne skelne mellem areal og omkreds, begrunde en fortolkning eller forklare, hvad en kilde kan bruges til? En aktivitet giver ikke automatisk svar på alle disse spørgsmål.

De følgende eksempler er vores forslag til at forbinde observation og opfølgning. De er ikke officielle vurderingsskemaer eller dokumenterede indsatser med en bestemt effekt.

Spørgsmål	En mulig observation	En mulig opfølgning
Skelner eleven mellem areal og omkreds?	Eleven siger, at to figurer med samme areal også har samme omkreds.	Sammenlign konkrete figurer og lad eleven forklare forskellen.
Har en fortolkning belæg i teksten?	Eleven tilføjer en handling, som ikke står i teksten.	Find passagen sammen og skeln mellem tekstens oplysninger og egen forestilling.
Kan eleven begrunde et historisk overblik?	Eleven har valgt årstal, men kan ikke forklare udvalget.	Sammenlign to mulige udvalg og undersøg, hvilket billede de hver giver.

Se efter mere end facit

Et korrekt svar kan være et gæt. En forkert beregning kan rumme en god metode. Spørg til fremgangsmåden, og brug flere eksempler, før du konkluderer.

Tegn to rektangler: ét på 2 × 12 cm og ét på 4 × 6 cm. Begge har et areal på 24 cm², men omkredsene er 28 cm og 20 cm. Bed eleven markere kanten og fladen og forklare, hvorfor tallene er forskellige. Beregningerne er et konstrueret eksempel; de beskriver ikke en bestemt elev.

Hvis eleven ændrer forklaring efter samtalen, kan næste opgave bruge andre sidelængder. Så undersøger læreren, om skellet kan bruges igen. Det er et afgrænset tegn i et konkret forløb, ikke en samlet vurdering af elevens matematik.

Brug resultatet

Aftal, hvad eleven skal prøve næste gang. Måske skal eleven tegne figuren før beregningen eller forklare en løsning uden det eksempel, der lå ved siden af sidst.

Notér observationen adskilt fra fortolkningen. “Eleven brugte længde gange bredde til at finde omkredsen” er mere præcist end “eleven forstår ikke geometri”. Den første formulering gør det muligt at vælge en opfølgning og undersøge, om den hjælper.

Eleven kan også forklare, hvad der var svært, og hvilken støtte der gjorde en forskel. Historieudkastet nævner udtrykkeligt, at elevernes oplevelse af og ønsker til faget inddrages. Fysisk side 13.

Kan principperne overføres til alle fag?

Man kan bruge spørgsmålene som inspiration, men bør læse det konkrete fags dokument. Eksempelvis er musikvalgfagets evalueringsafsnit stadig en pladsholder, som henviser til afprøvning i dansk, matematik og historie. Fysisk side 10. En pladsholder fastlægger ikke færdige evalueringsprincipper for musik.

Denne guide handler om at bruge indsigt i undervisningen. Den fastlægger ikke regler for karakterer, prøver eller dokumentation og er ikke belæg for, at løbende evaluering først opstår med fagplanerne.

Gå videre til dit fag

• Matematik: opgaver, samtaler og evaluering.
• Dansk: læsning, samtale og bearbejdning.
• Historie: fordybelse, overblik og kildebrug.

Som forælder kan du bruge guiden til skole-hjem-samtalen til at spørge til konkrete eksempler på barnets arbejde og det næste faglige skridt.