Nye fagplaner i naturfag: sammenlign teamets undervisningsforløb

Begynd med et forløb, I kender

Når naturfagsteamet skal arbejde med de nye fagplaner, kan I tage ét eksisterende forløb med til mødet. Find elevernes opgave, de anvendte materialer og et eksempel på deres arbejde. Det giver jer noget konkret at holde dokumenternes formuleringer op imod.

Denne guide handler om biologi, fysik/kemi og geografi i 7.–9. klasse. Arbejdsarket og eksemplet er vores forslag til teamets forberedelse. De er ikke ministeriets skabelon, en færdig årsplan eller en fuld sammenligning af alle mål.

Hvad ændrer områdenavnene?

Fælles Måls kompetenceoversigter efter 9. klasse har i alle tre fag fire områder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Se fysisk side 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.

Udkastene beskriver både stof og arbejdsformer i deres indholdsområder. Biologi og geografi har seks områder, fysik/kemi har fem. I alle tre skal undersøgelse og modellering indgå sammen med et eller flere andre områder. Se side 6 i biologiudkastet, fysik/kemiudkastet og geografiudkastet.

Antallet af overskrifter fortæller derfor ikke, hvor meget nyt stof I skal undervise i. Hvis jeres gamle forløb havde et kommunikationsmål, må I læse videre end den nye indholdsfortegnelse: Formidling af undersøgelsesproces og resultater med fagsprog står i målene for undersøgelse og modellering i alle tre udkast på side 8. Kilderne er knyttet til fagene i næste afsnit.

Samme arbejdsform, forskellige faglige spørgsmål

Et fælles emne kan rumme forskellige undersøgelser. Teamet kan bruge tabellen til at finde det faglige bidrag, før I aftaler en fælles elevopgave.

Fag	Hvad skal fagets bidrag give eleverne mulighed for?
Biologi	Arbejde med organismer og deres omgivelser. Udkastet nævner blandt andet observationer og feltbiologiske målinger. Se side 8.
Fysik/kemi	Undersøge fysiske eller kemiske forhold med begrundede metoder. Udkastet nævner blandt andet variabelkontrol, målinger og modeller. Se side 8.
Geografi	Undersøge forhold på et sted og deres sammenhæng. Udkastet omfatter blandt andet feltarbejde, kortanalyse og arbejde med data. Se side 8.

Tabellen udvælger arbejdsformer til teamets drøftelse. Den dækker ikke hele fagenes indhold. Et emne bliver heller ikke dækket af alle tre fag, blot fordi I skriver tre fagnavne på opgaven.

Et tænkt eksempel: Hvad ved vi om skolens udeareal?

I vores eksempel har en klasse tidligere arbejdet med skolens udeareal. Grupperne har lavet kort og registreret planter. Naturfagsteamet vil nu undersøge, om opgaven giver eleverne mulighed for at begrunde deres fremgangsmåde og vurdere resultaterne.

To fiktive elevnoter lyder:

Gruppe	Noten fra undersøgelsen
A	“Vi fandt fire forskellige plantetyper på én kvadratmeter ved hegnet.”
B	“Vi fandt ni forskellige plantetyper på fire kvadratmeter midt på græsset.”

Teamet kan først spørge: Hvad kan eleverne faktisk slutte af de to noter? De har undersøgt forskellige arealstørrelser og steder. Noterne fortæller heller ikke, om grupperne ledte lige længe eller brugte samme måde at skelne plantetyper på. Tallene dokumenterer derfor ikke alene, at det ene sted har større biologisk mangfoldighed end det andet. At dividere ni med fire løser ikke forskellen i optællingsmetode.

Skeln også mellem antal planter og antal forskellige typer. Hvis to felter hver indeholder de samme fire plantetyper, er der stadig fire forskellige typer i de to felter tilsammen, ikke otte. Det tænkte eksempel viser, hvorfor typenavne og en fælles måde at registrere dem på er nødvendige, hvis eleverne vil sammenholde deres fund. En liste med “plantetyper” er heller ikke automatisk en sikker bestemmelse af arter.

En opfølgning kunne være, at eleverne foreslår en mere sammenlignelig registrering: Hvilket areal undersøger hver gruppe? Hvor længe leder de? Hvordan genkender og registrerer de fundene? Lad dem forklare, hvad ændringen gør ved deres mulighed for at sammenligne. En fælles metode fjerner ikke alle usikkerheder, men gør nogle af dem lettere at få øje på.

Geografilæreren kan bruge kortet til at spørge, hvor observationerne er gjort, og om kortets målestok og markeringer gør stederne genfindelige. Fysik/kemilæreren kan foreslå en særskilt opgave om målemetode, hvis forløbet skal udvides med eksempelvis temperaturdata. Det kræver en tydelig fysisk problemstilling og passende udstyr; plantetallene er ikke i sig selv et fysik/kemiresultat.

Alle tal og elevnoter her er opdigtede. De viser en metodefejl, teamet kan arbejde med, og siger intet om en virkelig skolegård. Eksemplet er heller ikke en færdig forsøgsvejledning.

Arbejdsark til én sammenligning

Kopiér felterne til teamets egne noter. Udfyld én række med en konkret forventning ad gangen. Hvis I ikke har fundet den relevante tekst, skal feltet blive stående som et åbent spørgsmål.

Felt	Eksempel på en udfyldning
Det, vi undersøger i vores forløb	Skal eleverne begrunde, hvordan de har registreret planter, eller afleverer de kun en optælling?
Fælles Mål-henvisning	Biologi, fysisk side 4: det overordnede kompetencemål om at designe, gennemføre og evaluere undersøgelser.
Henvisning i fagplanudkastet	Biologi, side 8: begrundelse af fremgangsmåder samt kritisk vurdering af undersøgelser og modeller.
Hvad sammenligningen viser	At vurdering af undersøgelsesmetoden fortsat indgår. Vi har ikke sammenlignet alle detaljerede mål.
Vores lokale ændring	Eleverne skal forklare én begrænsning ved optællingen og foreslå en ændring af metoden.
Det, vi følger op på	Kan eleven forklare, hvordan den foreslåede ændring gør sammenligningen bedre? Notér også den støtte, eleven fik.

Skriv dokumenttitel og version ved henvisningerne i jeres kopi. Fælles Måls overordnede mål efter 9. klasse og udkastets beskrivelser for 7.–9. klasse er forskellige teksttyper. En lighed mellem to formuleringer er ikke en fuldstændig kortlægning af progressionen eller et nyt krav til alle elever i 7. klasse.

Hvad kan I aftale om opfølgningen?

Vælg en lille del af elevens forklaring at følge. I eksemplet kan det være, om eleven forbinder en metodeændring med den konkrete usikkerhed: “Vi undersøger lige store felter, fordi vores første optællinger dækkede forskellige arealer.” Bed også eleven forklare, hvad der stadig gør sammenligningen vanskelig.

Gem et par anonymiserede eksempler til næste teammøde, hvis det passer til jeres lokale praksis. Drøft, hvad opgaven gav mulighed for at vise, og hvilken hjælp der var nødvendig. En elevs svar fra én aktivitet er ikke en samlet vurdering af elevens naturfaglige kunnen.

De særskilte kapitler om undervisning og evaluering er endnu pladsholdere i de tre udkast. Det fremgår af side 12 i biologi, fysik/kemi og geografi. Forslagene ovenfor er derfor vores didaktiske valg, ikke færdige ministerielle evalueringsprincipper eller karakterkriterier.

Læs de enkelte fags sammenligninger i biologi, fysik/kemi og geografi. Hvis forløbet kræver mere tid eller udstyr, kan I tage det med i skoleledelsens beslutningsnotat.