Fysik/kemi i de nye fagplaner: overblik for 7.

Se fysik/kemis fem indholdsområder, deres sammenhæng og forskellen fra Fælles Måls opbygning. Med direkte henvisninger til fagplanudkastet.

Ét forløb for 7.–9. klasse

For forældre: Find barnets emne i fysik/kemi i 7.–9. klasse.

Læs om formål, undersøgelser, modeller og sikkerhed i fysik/kemi.

Fysik/kemi er organiseret i ét trinforløb for 7.–9. klasse med fem indholdsområder. Udkastet beskriver indholdet i områderne som fagets kernestof. Tre områder er særlige for fysik/kemi, mens to forbinder faget med andre naturfag. Se side 6.

Oversigten er ikke en årsplan. Den angiver ikke, at et bestemt emne skal ligge i 7., 8. eller 9. klasse, og den fordeler heller ikke undervisningstimer mellem områderne.

De fem indholdsområder

Område	Hvad samler det?
Undersøgelse og modellering	Arbejde, hvor undersøgelser bruges til at udvikle modeller, og modeller bruges til at undersøge spørgsmål. Området er fælles med de øvrige naturfag.
Energi og energiomdannelse	Energiformer og de love, der gælder ved energiomdannelse, samt stillingtagen til energiforsyning i et bæredygtigt perspektiv.
Universets bestanddele og sammenhænge	Partikler, kræfter og forbindelser mellem atomers opbygning og større sammenhænge i universet.
Stof og stofegenskaber	Stoffers opbygning og egenskaber og kritisk stillingtagen til produktion, forbrug og følger for mennesker og natur.
En bæredygtig fremtid	Naturfaglige problemstillinger om blandt andet klima, miljø og bæredygtighed, fælles med biologi og geografi.

Tabellen sammenfatter strukturbeskrivelsen på side 6. Den er ikke en gennemgang af alle områdernes delmål.

Hvordan hænger områderne sammen?

Undersøgelse og modellering skal altid indgå sammen med et eller flere af de andre områder. Det er metodiske redskaber til at få viden om fysiske og kemiske fænomener og teorier. De tre fagspecifikke områder har eget indhold, men udkastet beskriver også arbejde på tværs med udgangspunkt i elevernes hverdag. Se side 6.

Figuren på side 7 placerer undersøgelse og modellering i midten. Omkring centrum ligger energi, universets bestanddele og stoffer. En bæredygtig fremtid er tegnet som den yderste ramme. Figuren viser områdeforbindelser, ikke en rækkefølge for undervisningen.

Det fælles bæredygtighedsområde giver fysik/kemi, biologi og geografi mulighed for at bidrage til samme problemstilling. Det betyder ikke, at fagene skal levere den samme forklaring, eller at alle områder skal indgå i hvert forløb.

Læs om de enkelte områder

Et eksempel: Sammenlign to beskrivelser af energiforsyning

I vores tænkte eksempel læser eleverne to beskrivelser af en energiforsyning. De skal først finde ud af, hvilke energiomdannelser beskrivelserne handler om, og hvilke oplysninger der bruges til at argumentere for løsningen.

I det ene opdigtede materiale står der, at et anlæg har leveret 10 kWh på to timer. I det andet står der 20 kWh på fire timer. Vi antager i eksemplet, at energien er opgjort ved samme slags målepunkt. Det andet tal er større, men dækker også et længere tidsrum.

Eleverne kan regne leveret energi pr. time: 10 / 2 = 5 kWh pr. time og 20 / 4 = 5 kWh pr. time. Gennemsnittet er ens i de to perioder. Det fortæller ikke, om leveringen var jævn undervejs, eller hvordan anlæggene ville klare sig i en anden periode.

Tallene er lavet til eksemplet, ikke målt på virkelige anlæg. De siger heller ikke noget om omkostninger, ressourceforbrug eller miljøpåvirkning. Hvis eleverne vil sammenligne løsningerne på de punkter, må de finde andre oplysninger og kontrollere, hvilke dele af systemet de dækker.

Eksemplet forbinder energi og energiomdannelse med undersøgelse og modellering. Hvis eleverne også diskuterer begrundelser for valg af energiforsyning, kan en bæredygtig fremtid indgå. Det er vores illustration, ikke en officiel opgave eller en anbefaling af en bestemt energikilde.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Til lærere: Se naturfagsteamets sammenligning af et undervisningsforløb for et arbejdsark, der adskiller kildetekst, faglig vurdering og lokale valg.

Fælles Måls kompetenceoversigt efter 9. klasse er organiseret i undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Den beskriver blandt andet at designe og evaluere undersøgelser, anvende og vurdere modeller og kommunikere om fysik/kemi. Se side 4.

Fælles Måls formål omfatter allerede fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi, egne undersøgelser, laboratorie- og feltarbejde samt stillingtagen og handling i forhold til bæredygtig udvikling. Se side 3.

Fagplanudkastets fem indholdsområder er en anden organisering, hvor fagligt indhold og arbejdsformer forbindes. Undersøgelser og bæredygtighed er derfor ikke nye tilføjelser alene, fordi de optræder som navngivne områder. Man kan heller ikke erklære kommunikation fjernet, blot fordi det ikke er et selvstændigt navn i den nye figur.

Denne sammenligning handler om struktur og formål. En præcis gennemgang af, hvilke konkrete forventninger der er ændret, kræver sammenligning af de enkelte områder og mål. Fælles Mål-dokumentet har et forbehold på side 1 om ændrede regler, vejledende dele og materiale, der ikke er fuldt opdateret.

Kommunikation findes konkret i målene for undersøgelse og modellering: Eleverne skal formidle arbejdet med fagsprog og vurdere undersøgelsernes og modellernes styrker og svagheder. Se side 8. I bæredygtighedsområdet skal de argumentere for løsninger og tage stilling. Dette mål fortsætter på side 11 fra områdets beskrivelse på side 10.

Perspektiveringen kan genfindes i forbindelsen mellem undersøgelser, modeller og udvikling af naturvidenskabelig viden på side 7. I bæredygtighedsområdet bruges fysiske og kemiske forklaringer på blandt andet kredsløb, drivhuseffekt og udledning af stoffer til aktuelle problemstillinger. Eleverne skal forholde sig til løsninger, interesser og konsekvenser. Se side 10. Det er en overordnet sammenhæng med Fælles Mål, ikke dokumentation for, at alle tidligere delmål fortsætter uændret.

Hvad mangler i udkastet?

Kapitlet om undervisning og evaluering er endnu en pladsholder. Det beskriver, at principper først afprøves i dansk, matematik og historie, før afsnittet færdiggøres i alle fagplaner. Se side 12.

Guiderne til de fem områder forklarer det tilgængelige udkast. De kan ikke fastlægge evalueringsprincipper, som endnu mangler i kilden. Den fulde sammenligning er endnu ikke afsluttet.

Fysik/kemi i de nye fagplaner: overblik for 7.–9. klasse