Fagplaner: skoleledelsens forberedelse

Hvor kan ledelsen begynde?

Aftal, hvilke dokumenter fagteamene skal læse, hvad de skal undersøge, og hvornår I følger op. Begynd med et kendt undervisningsforløb. Det gør det lettere at skelne mellem en ændring i fagplanen, et lokalt ønske og et spørgsmål, der endnu ikke er besvaret.

Guiden er vores forslag til skolens forberedelse. Den fastlægger hverken mødekrav, budgetter eller juridiske pligter. Ministeriet beskriver, at også skoler uden for udviklingsprogrammet kan arbejde med udkastene. Læs om udviklingsprogrammet og skolernes muligheder.

Giv fagteamet en afgrænset opgave

En opgave som “gennemgå de nye fagplaner” kan ende i et langt referat uden en beslutning. Bed i stedet teamet vælge et forløb, beskrive et spørgsmål og vise de relevante steder i begge dokumenter.

Det kan være: Hvordan giver eleverne hinanden respons på en tekst? Hvad siger den tidligere målbeskrivelse, hvad siger udkastet, og hvad gør vi allerede? Eksemplet om skrivning og respons i dansk viser, hvorfor en omtale af respons i det nye dokument ikke i sig selv gør arbejdsformen ny. Sammenlign respons under fremstilling i Fælles Mål efter 6. klasse, fysisk side 8, med skriveprocesser og elevrespons i udkastet, fysisk side 11. Det er en afgrænset sammenligning af respons, ikke en vurdering af hele fagets niveau.

Aftal også, hvor meget tid teamet har, og hvem der samler de spørgsmål, flere fag stiller. Hvis alle teams hver for sig undersøger dokumentstatus og den samme tidsplan, bruger de tid på det samme arbejde. En fælles kildeliste kan rumme disse oplysninger, mens den faglige fortolkning bliver hos det relevante team.

Et beslutningsnotat, I kan bruge igen

Notatet nedenfor er en redaktionel skabelon. Brug kun de felter, der hjælper jer med at træffe og genfinde en beslutning.

Felt	Det kan teamet skrive
Spørgsmål	Hvilken del af et konkret forløb undersøger vi?
Kilder	Titel, version og fysisk side i både Fælles Mål og fagplanudkastet
Fund	Hvad står der faktisk, og hvad er vores fortolkning?
Lokalt valg	Hvad vil vi beholde, prøve eller vente med?
Forudsætninger	Hvilken tid, viden eller hvilket materiale kræver valget?
Opfølgning	Hvem tager spørgsmålet op igen, og hvad skal udløse det?

Hold dokumentets formulering adskilt fra teamets beslutning. “Udkastet omtaler respons” og “vi vil arbejde med respons i makkerpar” er to forskellige udsagn. Det andet er et lokalt valg, som skal begrundes i undervisningen.

Eksempel: skal alle fag have samme evalueringsark?

Forestil jer, at et team foreslår et fælles ark til evaluering i alle fag. Begrundelsen er, at fagplanerne får et afsnit om undervisning og evaluering. Før ledelsen bestiller eller indfører noget, kan teamet undersøge, om dokumenterne faktisk beskriver det foreslåede ark eller en fælles metode.

Ministeriets oversigt oplyser, at afsnittet er skrevet i udkastene for dansk, matematik og historie, mens det udarbejdes senere for de øvrige fag. Se oversigten over udkastenes opbygning.

En mulig lokal beslutning kunne derfor være: “Vi undersøger først, hvilke oplysninger lærerne har brug for i næste undervisning. Vi afprøver notatformen i ét forløb og venter med at gøre den fælles.” Det er vores tænkte eksempel, ikke et pålæg eller en konklusion om, at fælles redskaber aldrig kan være nyttige.

Et notat skal kunne bruges til at vælge, hvad læreren gør bagefter. Følgende eksempel er opdigtet og viser en mulig notatform, ikke en afprøvning på en skole.

I notatet	Et udfyldt eksempel fra matematik
Hvad så eller hørte læreren?	En elev siger, at rektangler på 2 × 12 cm og 4 × 6 cm har samme omkreds, fordi begge har arealet 24 cm².
Hvad skal undersøges?	Skelner eleven mellem fladen inde i figuren og længden rundt om den?
Næste handling	Bed eleven markere kanten af begge figurer og beregne længden af de fire sider tilsammen.
Opfølgning	Lad eleven forklare, hvorfor samme areal ikke nødvendigvis giver samme omkreds, med de to figurer som eksempel.

Begge arealer er 24 cm². Omkredsene er 28 cm og 20 cm. Det afgørende i notatet er forbindelsen mellem elevens udsagn og lærerens næste spørgsmål. Et flueben ved “opgaven er løst” fortæller ikke, om eleven har skelnet mellem areal og omkreds.

Eksemplet er ikke en begrundelse for at bruge netop disse felter i alle fag. Bed fagteamet vise, hvad et foreslået felt skal bruges til, før skolen gør det obligatorisk. Se også matematikguidens eksempel på undervisning og evaluering.

Tal om ressourcer ud fra konkrete behov

Spørg, hvad et foreslået forløb kræver, før et nyt områdenavn omsættes til et indkøb. Har skolen allerede materialet? Mangler lærerne faglig sparring, tid til fælles forberedelse eller adgang til et bestemt lokale? Kan teamet afprøve idéen med de ressourcer, der findes?

Notér, om behovet følger af en dokumenteret indholdsændring eller af skolens egen måde at arbejde på. Begge dele kan være relevante, men de bør ikke have samme begrundelse i budgetnotatet. Denne guide anbefaler ingen leverandør eller bestemt udgift.

Hvad skal forældrene vide?

Fortæl, hvad skolen undersøger, og hvad I har besluttet. Hvis et forsøg kun gælder én klasse eller ét forløb, så skriv det. Undgå at love en ændring for hele skolen, før beslutningen er truffet.

En kort orientering kan svare på: Hvad arbejder vi med? Hvilken betydning får det foreløbig for barnet? Hvornår fortæller vi mere? Skriv også, hvem på skolen forældrene kan spørge. Det er forslag til tydelig kommunikation, ikke en officiel brevskabelon.

Forældrene behøver ikke have hele teamets arbejdsnotat. Link til en forklaring af overgangen og til den kilde, beskeden bygger på. Gør det tydeligt, hvis noget stadig er et udkast.

Planlæg opfølgning efter kilderne

Den fælles indledning i matematikudkastet beskriver skolernes afprøvning, feedback og efterfølgende justering af fagplanerne frem mod skoleåret 2027/2028. Se fysisk side 2.

Brug tidslinjen til den overordnede forberedelse. Ministeriets notat om teknologiforståelse angiver 1. august 2027 som datoen, hvor de endelige fagplaner træder i kraft. Se fysisk side 1. Det fastlægger ikke i sig selv frister for alle skolens lokale forberedelser.

Aftal, hvem der følger de officielle kilder, og hvilke lokale beslutninger der skal genbesøges ved en ny version. Behold henvisningen til det dokument, I oprindeligt læste. Så kan teamet se, om en ændring berører begrundelsen for beslutningen, eller om den alene retter opstillingen.

Aktuelle regler og officielle frister skal kontrolleres hos myndighederne; denne planlægningshjælp erstatter ikke den kontrol.