Fag · Geografi
Geografi i de nye fagplaner: overblik for 7.–9. klasse
Se geografis seks indholdsområder, hvordan de hænger sammen, og hvad opbygningen betyder sammenlignet med Fælles Mål. Med henvisninger til kilderne.
Ét trinforløb for 7.–9. klasse
For forældre: Find barnets emne i geografi i 7.–9. klasse.
Læs om geografis formål: feltarbejde, sammenhænge og kritisk stillingtagen.
Geografi er samlet i ét trinforløb for 7.–9. klasse. Fagplanudkastet beskriver seks indholdsområder som fagets kernestof: fire geografiske områder og to, der er fælles med andre naturfag. Se side 6.
Det er ikke en fordeling af emner mellem de tre klassetrin. Man kan derfor ikke bruge oversigten til at konkludere, at eksempelvis pladetektonik skal ligge i 7. klasse eller globalisering i 9. klasse.
De seks indholdsområder
| Område | Hvad handler det om? |
|---|---|
| Undersøgelse og modellering | At stille spørgsmål, arbejde med geografiske data og vurdere undersøgelser og modeller. Området forbinder geografi med de øvrige naturfag. |
| Naturgrundlag og landskabsudvikling | Hvordan blandt andet pladebevægelser, vand og is former landskaber, og hvordan mennesker bruger naturgrundlaget. |
| Befolkning og byudvikling | Hvordan fødsler, dødsfald og migration ændrer befolkninger, og hvordan byer vokser og planlægges. |
| Vejr og klima | Samspillet mellem vejr, klima, natur og menneskers liv samt naturlige og menneskeskabte klimaforandringer. |
| Grænser og globalisering | Hvordan grænser, interesser og konflikter deler verden, mens handel, produktion, transport og kommunikation forbinder den. |
| En bæredygtig fremtid | Problemstillinger, hvor natur, samfund, kultur og teknologi må ses i sammenhæng, både lokalt og globalt. |
Oversigten sammenfatter områdernes beskrivelse på side 6. De enkelte områders mere detaljerede indhold og mål står på side 7–11.
Sådan hænger områderne sammen
Undersøgelse og modellering skal altid indgå sammen med et eller flere af de andre områder. Eleverne arbejder altså med metoderne i forbindelse med et geografisk spørgsmål. En undersøgelse kan for eksempel kræve observationer, kort eller statistiske data; metoden må passe til spørgsmålet. Se side 6.
De fire geografiske områder forbinder naturforhold med menneskers liv og samfund. De omfatter Rigsfællesskabet og verden og bevæger sig mellem lokale og globale forhold og mellem forskellige tider. Hvert område har sit eget indhold, men de kan indgå i samme forløb.
I figuren på side 7 står undersøgelse og modellering i midten. De fire geografiske områder ligger omkring centrum, og en bæredygtig fremtid danner den yderste ramme. Figuren viser forbindelser, ikke en rækkefølge eller en fordeling af undervisningstimer.
En bæredygtig fremtid er fælles med biologi og fysik/kemi og giver plads til at arbejde med bæredygtighed, klima og miljø fra flere faglige perspektiver. Det gør ikke de tre fag ens: Geografi bidrager med sine spørgsmål om steder, naturforhold og samfund.
Læs om de enkelte områder
- Undersøgelser, feltarbejde og kort
- Landskaber, naturgrundlag og råstoffer
- Befolkning, byudvikling og levevilkår
- Vejr, klima og målinger
- Grænser, globalisering og varekæder
- Bæredygtighed, kilder og lokal handling
Et eksempel: Et nyt boligområde
Forestil jer, at klassen undersøger et forslag til et nyt boligområde. Hvor skal boligerne ligge, og hvad bliver arealet brugt til i dag? Eleverne kan sammenholde et kort med observationer fra stedet og undersøge, hvem området skal give plads til.
Spørgsmål om landskab og jordbund forbinder arbejdet med naturgrundlag og landskabsudvikling. Spørgsmål om boliger, transport og byens vækst hører også til befolkning og byudvikling. Hvis eleverne sammenligner forskellige forslag til arealets brug, kan de inddrage en bæredygtig fremtid.
I et tænkt regneeksempel måler eleverne 4 cm i en ret linje mellem skolen og boligområdet på et kort i målestok 1:10.000. Én centimeter på kortet svarer til 10.000 cm, altså 100 meter. De 4 cm svarer derfor til 400 meter. Målingen gælder kortet i den størrelse, som målestokken er angivet for.
De 400 meter er ikke nødvendigvis den afstand, man kan gå. Det kræver oplysninger om veje, stier og adgang. Afstanden afgør heller ikke alene, hvor boligerne bør ligge. Klassen skal forklare, hvilke hensyn den vil prioritere. Tallene er lavet til eksemplet, ikke målt ved en virkelig skole.
Dette er vores eksempel på at forbinde områderne, ikke en opgave fra ministeriet. Et forløb behøver heller ikke rumme alle seks områder.
Fra Fælles Mål til fagplanen
Til lærere: Naturfagsteamets arbejdsark viser, hvordan kort, observationer og metodevalg kan indgå i en konkret sammenligning af jeres undervisningsforløb.
Fælles Måls kompetenceoversigt efter 9. klasse er organiseret i undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Den omfatter blandt andet at kunne designe og evaluere geografiske undersøgelser, anvende og vurdere modeller og kommunikere om geografi. Se side 4.
Geografis formål i Fælles Mål nævner allerede natur- og kulturgeografiske forhold, levevilkår, ressourceanvendelse og lokale og globale sammenhænge. Egne observationer, feltarbejde og geografiske kilder er også med. Se side 3.
De seks områder i udkastet er derfor ikke seks hidtil ukendte emner. Opbygningen er ændret: Fagligt indhold får navngivne områder, og undersøgelse og modellering beskrives som en gennemgående del af arbejdet. Perspektivering og kommunikation kan ikke erklæres fjernet, blot fordi de ikke er selvstændige områdenavne i den nye figur.
Kommunikationen kan findes i de konkrete mål: Eleverne skal formidle deres undersøgelsesproces og resultater med fagsprog. Se udkastets side 8. Under en bæredygtig fremtid beskrives også argumenter for elevernes stillingtagen og lokale handlinger. Se side 11.
Fælles Måls perspektivering forbinder faget med omverdenen og naturvidenskabelig erkendelse. I udkastet står indsigt i naturvidenskabens udvikling af viden under undersøgelse og modellering på side 7. Tid, rum og skala bruges i arbejdet med aktuelle problemstillinger på side 11. Det er konkrete forbindelser mellem teksterne, ikke dokumentation for uændrede formuleringer i alle delmål.
Sammenligningen her handler om struktur og formål. Den er ikke en fuld gennemgang af, hvilke delmål der er videreført, ændret eller udeladt. Fælles Mål-dokumentet oplyser desuden, at dele af materialet ikke er opdateret til de ændrede regler, og skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål. Læs forbeholdet på side 1.
Hvad mangler i udkastet?
Kapitlet om undervisning og evaluering indeholder endnu ikke geografis færdige principper. Det beskriver, at principper først afprøves i dansk, matematik og historie, inden de færdiggøres i alle fagplaner. Se side 12.
Der er guider til alle seks indholdsområder. De forklarer det tilgængelige udkast, men kan ikke fastlægge evalueringsregler, som kilden endnu ikke indeholder. Den fulde sammenligning er endnu ikke afsluttet.