Undervisning og evaluering i dansk med fagplanen

Begynd med et fagligt spørgsmål

Danskudkastet beskriver et elevinddragende, dialogisk rum, hvor sprog og tekster forbinder elevernes erfaringer med andre perspektiver. Læsning, skrivning og mundtlighed indgår i samspil. Se udkastet, side 17.

Et team kan begynde med spørgsmålet: Hvordan hjælper vi eleverne med at begrunde en læsning af en scene? Det følgende er et redaktionelt planlægningseksempel. Det er hverken en obligatorisk forløbsskabelon eller en afprøvet indsats med dokumenteret effekt.

Oplevelse før den færdige forklaring

Vælg en kort scene, hvor en persons handling kan forstås på mere end én måde. Lad eleverne først møde teksten og lægge mærke til en detalje. En oplæsning eller en enkel iscenesættelse kan gøre pauser, afstand eller bevægelse synlig.

Vi har skrevet denne lille scene til eksemplet:

Noor løftede hånden mod døren. Inde fra værelset lød latter. Hun sænkede hånden og satte sig på trappen.

Teksten fortæller, hvad Noor gør, men ikke hvorfor. En elev kan foreslå, at hun føler sig udenfor. En anden kan foreslå, at hun ikke vil forstyrre. Begge læsninger skal undersøges: Hvilken detalje støtter forslaget, og hvad må læseren selv forestille sig? Latteren fortæller ikke i sig selv, at nogen griner ad Noor.

Kilden omtaler sansning, leg og æstetiske udtryk som veje til indlevelse i andre tider, steder, følelser og handlinger. Skolens rum inde og ude kan indgå. En scene kan for eksempel læses fra hver sin side af en dør, hvorefter klassen undersøger, hvad placeringen gjorde ved oplevelsen. Det er et valg til dette eksempel, ikke et krav om at dramatisere alle tekster.

Lad læsning, samtale og skrivning arbejde sammen

Eleverne finder et sted i teksten, der støtter deres første læsning, og lytter til en makkers begrundelse. Læreren kan modellere en kort tankegang: “Jeg lagde mærke til dette ord. Det får mig til at tænke sådan. Men denne detalje gør mig usikker.”

Derefter kan eleverne skrive en fortsættelse eller lave en lille lydfortælling og forklare et valg. Når de vender tilbage til originalen, kan de skelne mellem belæg og egen tilføjelse. Det viser den vekselvirkning mellem læsning, skrivning, samtale og andre udtryk, som beskrives på side 17.

Tekster skal også bruges af nogen

Udkastet omtaler kommunikationssituationer med bestemte formål, roller og relationer. Afprøvning og respons skal give mulighed for at undersøge, hvordan udtryksvalg virker.

Hvis klassen vil anbefale fortællingen til en anden klasse, kan eleverne udarbejde en kort anbefaling. Modtagerne kan fortælle, hvad de blev nysgerrige på, og hvad der var uklart. En anbefaling må vælge noget til og fra; den behøver ikke gengive hele handlingen. Teamet kan bruge modtagernes svar til at undersøge, om elevernes valg havde den tilsigtede virkning.

Stofvalg mellem det kendte og det ukendte

Kilden beskriver tekstvalg, der både opleves som relevante og giver adgang til andre perspektiver. En tekst behøver derfor ikke ligne elevernes hverdag på alle punkter. En genkendelig konflikt kan give adgang til en ukendt tid eller livsform.

Notér i teamet, hvad I forventer, eleverne kan knytte an til, og hvad der kræver støtte. Det kan være et ord, en historisk sammenhæng eller en fortælleform. Begrundelsen er jeres lokale didaktiske valg; den skal ikke tilskrives fagudvalget.

Hvad kan evalueringen vise?

Evaluering beskrives som løbende indsigt, der bruges til respons og justering. Udkastet nævner observation, dialog og analyse af præsentationer og produkter. Opmærksomheden retter sig blandt andet mod strategier, fortolkninger, deltagelse i samtaler og elevernes valg. Afsnittet begynder på side 17 og fortsætter på side 18.

I eksemplet kan teamet sammenholde elevens første begrundelse med en senere. Er belægget blevet mere præcist? Kan eleven forklare en ændring? Hvis flere elever tilføjer noget, teksten ikke siger, kan næste undervisning arbejde med forskellen på iagttagelse og antagelse. Det er et muligt svar på en observation, ikke en automatisk konklusion om elevens samlede niveau.

Sammenligning og afgrænsning

Fælles Mål efter 6. klasse omtaler allerede respons, revision af arbejdsprocessen, medskabende fortolkning og mundtlig fremstilling. Se side 8. Disse arbejdsformer er altså ikke alle nye med fagplanudkastet. Tabellen viser ikke, hvordan hver skole har undervist, og sammenligningen dokumenterer ikke, at alle tidligere delmål er videreført.

Denne side forklarer undervisningsafsnittet. Den fastlægger ikke prøveformer, karakterregler eller dokumentationskrav. Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold står på side 1. Kilder, fortolkning og lokale valg skal fortsat indgå i faglig gennemgang.