Dansk
Dansk litteraturs kanon i fagplanudkastet
Se den obligatoriske del og det vejledende tillæg i danskudkastet. Sammenlign listen med Fælles Mål, og læs hvad den siger om valg af tekster og klassetrin.
Hvad indeholder listen?
Danskudkastet beskriver en obligatorisk del med én genre og 14 forfatterskaber. Eleverne skal ifølge teksten stifte bekendtskab med den gennem deres skoleforløb. Der er desuden et vejledende tillæg til inspiration. Begge dele står på udkastets side 19.
Status er vigtig: Vi gengiver opdelingen i et fagplanudkast. Det er ikke en påstand om, at hele udkastet allerede er trådt i kraft. Listen angiver en genre og forfatterskaber, ikke en titel på en bestemt bog til hver klasse.
Den obligatoriske del i udkastet
- Folkeviser
- Ludvig Holberg
- Adam Oehlenschläger
- N.F.S. Grundtvig
- St. St. Blicher
- H.C. Andersen
- Herman Bang
- Henrik Pontoppidan
- Johannes V. Jensen
- Martin Andersen Nexø
- Tom Kristensen
- Karen Blixen
- Peter Seeberg
- Tove Ditlevsen
- Henrik Ibsen
Folkeviser er genren på listen. De øvrige 14 punkter er forfatterskaber. At tælle alle 15 punkter som forfattere ville derfor være forkert.
Det vejledende tillæg
Udkastets tillæg er mærket vejledende og omfatter:
- Danske folkeeventyr
- Johan Herman Wessel
- B.S. Ingemann
- Jeppe Aakjær
- Egon Mathiesen
- Halfdan Rasmussen
- Benny Andersen
- Cecil Bødker
- Ole Lund Kirkegaard
- Amalie Skram
- Astrid Lindgren
- Thorbjørn Egner
- Robert Storm Petersen
Tillægget har ikke samme status som den obligatoriske del. Man kan bruge det som inspiration til klassikere, sådan som udkastet beskriver. Det betyder heller ikke, at undervisningen kun kan bruge de navne, der står på de to lister.
Er den obligatoriske liste ændret fra Fælles Mål?
De 15 punkter i udkastets obligatoriske del er de samme og står i samme rækkefølge som på side 14 i Fælles Mål-PDF’en. I den sammenligning er der altså hverken tilføjet eller fjernet et forfatterskab.
Det vejledende tillæg står på udkastets side 19, men ikke på den citerede side i Fælles Mål-PDF’en. Det er en forskel mellem disse to dokumentudsnit. Vi har ikke dermed dokumenteret, at anbefalingerne aldrig har været offentliggjort i andre tidligere materialer.
Fælles Mål-PDF’ens indledning oplyser, at kanonlister fortsat er bindende, selv om de detaljerede færdigheds- og vidensmål er vejledende. Se dokumentets statusforbehold på side 1. Et forbehold om vejledende mål skal derfor ikke bruges til at konkludere, at alt i dokumentet er frivilligt.
Hvilke værker og klassetrin skal man vælge?
Den citerede kanonside fordeler ikke hvert forfatterskab på et klassetrin og angiver ikke én bestemt titel fra hvert forfatterskab. Den kan derfor ikke alene besvare, hvilken tekst dit barn møder i 5. klasse. Spørg skolen om tekstvalget og den faglige begrundelse.
Et spørgsmål til læreren kan være: Hvad skal eleverne undersøge i den valgte tekst, og hvordan får de hjælp til ord eller sammenhænge, de ikke kender? Det er vores forslag til samtalen om tekstvalg.
Se et konkret eksempel i vores læsning af Kejserens nye klæder. Guiden linker til hele eventyret. Valget af netop det værk er redaktionelt; kanonlisten foreskriver ikke titlen.
For lærere kan guiden til undervisning og evaluering bruges som et eksempel på at forbinde tekstvalg med læsning, samtale og skabende arbejde. Vi har ikke udarbejdet en obligatorisk værkliste eller en årsplan.