Fællesskab og identitet i dansk i 4.–6. klasse

Hvad laver området i dansk?

I danskudkastet undersøger eleverne, hvordan relationer, livsvalg og deltagelse former fællesskaber og identitet. Tekster, kunst og samtaler er indgange til at arbejde med erfaringer fra hverdags- og samfundsliv. På mellemtrinnet nævnes blandt andet familie, sundhed, fritid, uddannelse og arbejdsliv. Se udkastet, side 12–13.

Det giver mulighed for at møde andre liv end sit eget og undersøge, hvordan de bliver fremstillet. Eksemplerne her er redaktionelle forslag. De er ikke en bestemt undervisningsmetode eller et krav om, at børn skal fortælle private forhold i klassen.

Den samme person kan have forskellige roller

Forestil jer en fortælling om en pige, som hjælper sin lillebror hjemme, men selv har brug for hjælp på et nyt fritidshold. Hun kan være erfaren i én situation og usikker i en anden. Begge dele kan være rigtige på samme tid.

Spørg, hvad de andre personer forventer af hende, og hvad hun selv ønsker. Hvordan påvirker det hendes måde at deltage på? I kan skrive en kort scene fra en anden persons synsvinkel og undersøge, hvad der nu bliver synligt. Historien er opdigtet til denne guide.

Udkastets mål handler om at beskrive og reflektere over ligheder og forskelle mellem egne og andres erfaringer med roller i privat-, familie- og arbejdsliv. Se side 13. Det er ikke en opdeling af børn i faste personlighedstyper.

Uenighed og respekt for grænser

Kilden omtaler forskellighed, rettigheder og uenighed, der kan vække følelser, samt respekt for andres grænser. En tekst kan give lidt afstand til et vanskeligt emne: I kan tale om figurens valg, før samtalen eventuelt forbindes med mere generelle erfaringer.

Hvis to personer i en historie er uenige om, hvem der må deltage i en leg, kan eleverne undersøge begrundelserne og konsekvenserne. Hvem får mulighed for at svare? Hvilke oplysninger mangler vi? En læser kan være uenig i en persons handling uden at afvise alle personens følelser.

Som redaktionelt hensyn foreslår vi, at samtalen kan blive ved teksten. Man behøver ikke bede et barn om at udlevere en konflikt eller et familieforhold for at undersøge scenen.

Familie, krop, uddannelse og job

Udkastet nævner, at relationer, sundhed, krop, uddannelse og job indgår i udviklingen af identitet og roller. Det omfatter også undersøgelser af uddannelsesmuligheder og forskellige job. Se side 12–13.

I et opdigtet interview med en voksen kan klassen undersøge, hvilke opgaver personen har, hvordan vedkommende lærte dem, og hvad der overraskede undervejs. To interview kan vise forskellige veje ind i et arbejdsliv. Det er ikke det samme som, at eleven skal vælge sin egen uddannelse nu.

En fortælling om en skade, som forhindrer en person i at deltage på sit hold, kan tilsvarende åbne spørgsmål om krop og fællesskab: Hvilke andre måder at være med på finder personerne? Eksemplet handler om fremstillingen i en tekst og er ikke sundhedsrådgivning.

Ytringer om ligeværd og deltagelse

Området nævner ytringer med betydning for ligestilling, ligeværd og ytringsfrihed. En mulig opgave er at undersøge et forslag om, hvem der kan bruge et fælles lokale. Hvem er afsender, hvilke grunde gives, og hvilke stemmer hører vi ikke?

Det forbinder læsning med spørgsmål om demokratiske fællesskaber. Guiden fastlægger ikke de juridiske grænser for ytringsfrihed eller konkrete rettigheder i en elevs sag.

Hvad ændrer områdenavnet?

Fælles Mål har ikke fællesskab og identitet som et af de fire kompetenceområder. Se områdeoversigten på side 4. Men danskfagets formål omtaler allerede personlig og kulturel identitet, indlevelse og etisk forståelse. Se Fælles Mål, side 3–4.

Det nye områdenavn er derfor ikke dokumentation for, at identitet først kommer ind i dansk nu. Udkastet samler og konkretiserer arbejdet i et særskilt område. En påstand om, at alle emnerne er nye, ville kræve en bredere sammenligning end den, der er foretaget her.