Mundtlighed og samtale i dansk i 4.–6. klasse

At tale og at lytte er begge fagligt arbejde

Danskudkastet beskriver mundtlighed og samtale som et selvstændigt indholdsområde. På mellemtrinnet arbejder eleverne med forskellige talesituationer, deres egen stemme og forståelse for andres synspunkter. Undersøgende dialog og faglige præsentationer forudsætter også opmærksom lytning. Se udkastet, side 11.

Det giver flere ting at tale med læreren om end, hvor ofte et barn rækker hånden op. Hvad sker der, når barnet forklarer en idé til en makker? Kan det bruge det, en anden lige har sagt? Det er mulige spørgsmål til en samtale om undervisningen, ikke en test eller en fast vurderingsskala.

En fremlæggelse med en bestemt modtager

Forestil jer, at barnet har undersøgt, hvordan man sorterer affald på skolen. En fremlæggelse for yngre elever kan begynde med en konkret emballage og et spørgsmål om, hvor den skal hen. En fremlæggelse for elevrådet kan i stedet handle om, hvor sorteringen går galt, og hvad rådet kunne ændre.

Emnet er det samme, men lytterne skal bruge forklaringen til noget forskelligt. Udkastets mål handler om at præsentere indhold, eleverne har fordybet sig i, i en form tilpasset modtagere, formål og situation. Det omfatter også gensidig respons. Se side 11.

Affaldseksemplet er opdigtet. Det skal vise et valg af form, ikke fastlægge et danskfagligt undervisningsforløb eller regler for lokal affaldssortering.

Byg videre på det, den anden siger

I en undersøgende dialog er opgaven også at forstå et svar, før man skifter emne. Hvis en kammerat siger, at en figur i en fortælling virker ensom, kan næste spørgsmål være: “Hvad i historien får dig til at tænke det?” Svaret giver noget fælles at undersøge.

Udkastet omtaler lytning efter information, svar inden for emnet og videreudvikling af andres idéer. Eleverne arbejder også med samtaleregler og med virkemidler i deres egne samtaler og i medier. Se side 11.

I kan prøve at lade barnet gengive en andens synspunkt, før det fortæller sit eget. Den anden kan så sige, om gengivelsen rammer rigtigt. Det er et redaktionelt forslag. At forstå en begrundelse betyder ikke, at man skal være enig i den.

Stemme, pauser og kropssprog

Kilden nævner krop, stemme og teknologi ved præsentationer af fagligt og kunstnerisk indhold. Den peger også på hv-spørgsmål, småord, intonation, pauser og åbent kropssprog i samtaler. Respons kan gives ud fra aftalte kriterier.

En pause efter et spørgsmål kan give lytteren tid til at tænke. En oplæser kan ændre betoningen og høre, hvordan en sætning får en anden betydning. En slide kan vise noget, der er svært at forklare med ord alene. Prøv ét valg ad gangen; vores eksempler er ikke krav om en bestemt præsentationsstil eller personlighed.

Sammenligning med Fælles Mål

Samtaler og mundtlige fremlæggelser er ikke nye i dansk. Fælles Mål efter 6. klasse omtaler roller i samtaler og debat, kropssprog og stemme samt fremlæggelse og respons. Stoffet står blandt andet under kommunikation og fremstilling. Se Fælles Mål, side 8.

Det særskilte områdenavn i udkastet gør organiseringen anderledes. Det dokumenterer ikke i sig selv, at der skal bruges flere timer på fremlæggelser. Fælles Mål-tabellen beskriver et tidspunkt efter 6. klasse; udkastet beskriver arbejdet gennem 4.–6. klasse uden at fordele det på hvert år. Læs desuden Fælles Måls forbehold om vejledende detaljerede mål på side 1.