Forældre · Dansk · 1.–3. klasse
Sagtekster og kommunikation i dansk i 1.–3. klasse
Et skilt, en besked og et spørgsmål kan undersøges i dansk. Se, hvordan ord, billeder og modtagere indgår i fagplanudkastets første trinforløb.
Tekster, der hjælper os med noget
I danskudkastets første trinforløb undersøger eleverne sprog og sagtekster i nære situationer. En tekst kan give en oplysning, forklare noget eller hjælpe mennesker med at handle sammen. Sprog, krop, drama, medier og kommunikationsteknologi indgår som udtryksmuligheder. Se udkastet, side 9.
Det kan begynde med hverdagens små tekster. Hvem har skrevet beskeden, og hvem skal bruge den? Her bruger vi opdigtede eksempler; de er ikke officielle skoleopgaver.
Et skilt med en bestemt læser
Forestil jer to skilte på en kasse: “Ting” og “Læg byggeklodser her”. Det første navngiver noget bredt. Det andet fortæller, hvad læseren kan gøre, og hvilke ting der hører til.
Hvis de yngste brugere endnu ikke kan læse teksten selv, kan et billede af klodserne hjælpe. Spørg, om billedet viser den samme slags ting som ordene. En tydelig overskrift, placering og illustration kan gøre oplysninger brugbare. Det er eksempler på virkemidler, ikke en regel om, at alle skilte skal se ens ud.
Kilden omfatter kendetegn og virkemidler i enkle informerende og forklarende tekster samt forholdet mellem afsender og modtager. Se side 9.
En anmodning kan formuleres forskelligt
“Giv mig den” og “Vil du række mig den røde klods?” giver lytteren forskellige oplysninger. I den anden formulering bliver det tydeligere, hvad personen beder om. Kropssprog og stemme kan også påvirke, hvordan henvendelsen bliver forstået.
I kan bytte roller i en lille leg og prøve at bede om noget, som den anden skal finde. Hvilke ord hjælper? Det viser udkastets arbejde med henvendelser og anmodninger og målet om at undersøge, hvordan ordvalg og sætningsopbygning skaber betydning. Det er ikke en vurdering af, om et barns almindelige talemåde er forkert.
Brug de sprog, børnene kender
Udkastet nævner, at elevernes sproglige ressourcer inddrages. Klassen kan eksempelvis tale om forskellige måder at bede om hjælp på, som børnene kender fra deres hverdag. Det kan være variationer af dansk eller andre sprog.
Man kan spørge, hvad udtrykket betyder i den konkrete situation, uden at gøre ét barn ansvarligt for at forklare et helt sprog. En besked med lyd og billede kan give endnu en måde at undersøge formidling på. Guiden anbefaler ikke en bestemt tjeneste eller app.
Sammenligning med Fælles Mål
Fælles Mål efter 2. klasse beskriver allerede opmærksomhed på sprog og relationer i hverdagssituationer. Det omfatter blandt andet afsender og modtager, digital kommunikation, variationer af dansk og samtale om, hvad sprog bruges til. Se Fælles Mål, side 6.
Udkastet samler kommunikation og sagtekster i et område for 1.–3. klasse. Hverdagens tekster og modtagerhensyn findes allerede i Fælles Mål, selv om organiseringen ændres. De to klassetrinsinddelinger er forskellige, så afsnittene kan ikke alene vise, om forventningerne er hævet eller sænket. Læs Fælles Måls statusforbehold på side 1.