Idræt: indhold og ændringer i den nye fagplan

Tre trinforløb og fem områder

Læs også om fagets formål: bevægelse, øvelse og fællesskab.

For 1.–3. klasse er der en samlet oversigt med guider til alle fem områder.

For 4.–6. klasse findes en samlet oversigt med guider til alle fem områder.

For 7.–9. klasse findes en samlet oversigt med guider til alle fem områder.

Fagplanudkastet organiserer idræt i 1.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Indholdet i fem områder udgør fagets kernestof. Se side 6.

Trinforløbene samler flere år. De fortæller ikke alene, hvad en elev skal arbejde med i en bestemt måned eller kunne ved afslutningen af hvert enkelt skoleår. Denne oversigt omfatter ikke det særskilte materiale til 10. klasse.

Område	Hvad handler det om?
Boldbasis og boldspil	Boldfærdigheder, taktisk forståelse og fairplay i forskellige boldspil.
Dans og udtryk	At udøve og skabe dans, arbejde med kropslige udtryk og forme fortællinger og koreografier.
Idrættens mangfoldighed	Fordybelse i idrætsformer og arenaer, der også åbner mod lokalsamfundet og andre bevægelseskulturer.
Krop og træning	Kropsbevidsthed og fysisk kunnen med blandt andet styrke, udholdenhed og koordination samt forståelse af anatomi og træningsprincipper.
Redskabsaktiviteter	Kropskontrol og bevægelse med redskaber, med færdigheder og æstetiske produkter inden for blandt andet gymnastik og parkour.

Tabellen sammenfatter områderne på side 6. Den er ikke en liste over aktiviteter, der skal gennemføres i samme rækkefølge på alle skoler. Hvert område har sin egen beskrivelse på de enkelte trin.

Bevægelse går på tværs

Udkastet beskriver kropsligt arbejde som udgangspunkt for erfaring og læring i faget. Timing, rytme og balance forbinder områderne. Rytme kan eksempelvis indgå både i boldarbejde, dans og spring. Nøgleidéerne giver forskellige faglige perspektiver på arbejdet. Se side 6.

Figuren på side 7 placerer krop og bevægelse i midten. De fem indholdsområder ligger omkring midten, mens nøgleidéerne står rundt om dem: samarbejde og fællesskab, kropslig øvelse og mestring, kamp og præstation, sundhed og kropsbevidsthed, leg og eksperimenteren samt kreative og æstetiske udtryk.

Vi læser figuren som en oversigt over forbindelser. Den fordeler ikke undervisningstimer og fastlægger ikke, at én nøgleidé kun hører til det nærmeste område. Teksten på side 6 beskriver netop nøgleidéerne som perspektiver på tværs.

Idrætsverdenen uden for skolen indgår som inspiration og som noget, eleverne forberedes på at kunne deltage i. Områderne har hver deres faglige sigte, selv om arbejdsformer og bevægelser kan gå igen.

Eksempel: Når en regel ændrer spillet

Forestil dig en undervisningssituation, hvor en klasse prøver et lille boldspil. Nogle elever får ofte bolden, mens andre sjældent bliver en del af spillet. Klassen undersøger sammen med læreren, om en justeret regel giver flere mulighed for at deltage.

Det er vores tænkte eksempel. Eleverne kan først beskrive, hvad de lægger mærke til: Hvem bliver spillet til? Hvornår går spillet i stå? Derefter kan de foreslå en ændring og forklare, hvad den skal hjælpe på. Læreren vælger en aktivitet og rammer, der passer til gruppen.

Efter afprøvningen kan eleverne undersøge, om ændringen virkede som tænkt. Flere afleveringer er ikke automatisk det samme som, at alle har oplevet at være med. Elevernes egne beskrivelser kan derfor supplere det, man kan se i spillet.

Eksemplet knytter sig til udkastets begyndende boldarbejde, hvor eleverne skal medvirke til at justere lege og småspil og begrunde deres regelændringer. Se side 7. Det viser ét arbejde med deltagelse og dækker ikke de øvrige områders konkrete indhold.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt for idræt har mål efter 2., 5., 7. og 9. klasse. Den er organiseret i alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel. Se side 4.

Udkastets tre trinforløb passer derfor ikke direkte til de fire tidligere tidspunkter. Et mål efter 5. klasse kan ikke uden videre præsenteres som et mål for hele det nye 4.–6. klasseforløb. Sammenligningen kræver læsning af både indhold og tidspunkt.

Også opbygningen er forskellig. Fælles Mål beskriver allerede bevægelsesfærdigheder, deltagelse i fællesskaber og samspillet mellem krop, træning og trivsel. De temaer er altså ikke nye alene på grund af de fem områdenavne. Tabellen her er en strukturel sammenligning, ikke en fuld kortlægning af hvert tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold og skelnen mellem bindende og vejledende mål står på side 1.

Hvor er de tidligere emner blevet af?

Nogle emner er lette at genkende, selv om de står et andet sted. Andre er beskrevet mindre specifikt i udkastet. Tabellen følger udvalgte emner fra Fælles Mål til de relevante afsnit i fagplanudkastet. Den er ikke en liste over aktiviteter, der er afskaffet.

Emne	I Fælles Mål	I fagplanudkastet
Løb, spring, kast og atletik	Efter 2. og 5. klasse står løb, spring og kast som eget færdigheds- og vidensområde. Efter 7. klasse indgår bevægelsesanalyse, og efter 9. klasse atletikdiscipliner og vurdering af bevægelser, også med digitale værktøjer. Se den samlede oversigt, side 9.	Løb, spring og kast er ikke et selvstændigt område blandt de fem. Kast indgår i boldarbejdet, og spring indgår i redskabsaktiviteter, men de afsnit er ikke en tilsvarende oversigt over atletikdiscipliner. Se områderne på side 6, boldindhold på side 7 og redskabsindhold på side 11.
Orienteringsløb, kort og kompas	Efter 7. klasse nævnes orienteringsløb med kort, kompas og digitale medier samt planlægning af enkle friluftsaktiviteter. Se side 7.	Idrættens mangfoldighed i 7.–9. klasse beskriver forskellige arenaer, blandt andet natur, og tilpasning af aktiviteter til sted og gruppe. Det afsnit opregner ikke kort, kompas og digitale orienteringsredskaber. Se beskrivelsen på side 12 og målene på side 13.
Friluftsliv på land og i vand	Efter 9. klasse skal eleverne vurdere kvaliteter ved og udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. Se side 8.	Natur er nævnt blandt arenaerne i 7.–9. klasse. Vand har desuden en udtrykkelig beskrivelse i 1.–3. klasse. Det er forskellige beskrivelser og tidspunkter, ikke en direkte erstatning af det tidligere friluftsmål. Se side 8 og side 12.
Vandtilvænning og redning	Oversigten efter 5. klasse nævner at sikre sig selv i vand, svømme- og flydeteknikker, ansvarlig adfærd samt bjærgning og livredning. Se side 6.	I 1.–3. klasse beskrives fortrolighed med vand, enkle redningsprincipper og arbejde med skift mellem elementer, vejrtrækning, balance og bevægelse. Vand er altså placeret tydeligt i det første trinforløb, men formuleringerne er ikke identiske med de tidligere delmål. Se side 8.
Måling af puls	Efter 5. klasse nævnes måling af hvile- og arbejdspuls og viden om målemetoden. Se side 6.	Krop og træning i 4.–6. klasse beskriver grundtræning, kroppens funktion og reaktioner samt elevernes beskrivelser af, hvordan træningsformer mærkes. De afsnit opstiller ikke et særskilt mål om pulsmåling. Se side 10 og side 11.
Forebyggelse af idrætsskader	Efter 7. klasse står forebyggelse af idrætsskader og viden om principper for forebyggelse. Se side 7.	Krop og træning i 7.–9. klasse nævner anatomi, fysiologi, opvarmning, restitution og progression. Målene handler om træningsforløb og faglige samtaler; de gentager ikke den tidligere formulering om skadeforebyggelse. Se side 13.
Pubertet, krop og identitet	Efter 7. klasse nævnes fysiske og psykiske forandringer i puberteten. Efter 9. klasse indgår kroppens udvikling og betydning for psyke og identitet. Se den samlede oversigt, side 11.	Krop og træning i 7.–9. klasse beskriver kritisk refleksion over sundhedsopfattelser og kropsidealer samt forbindelser mellem træning, krop og mentalt velvære. Pubertet står ikke som et særskilt punkt i det afsnit. Se side 13.
At læse og skrive idrætslige tekster	Efter 9. klasse nævnes nuanceret sprog om idrætspraksis samt målrettet læsning og skrivning af idrætslige tekster. Se side 8.	Udkastets 7.–9. klassebeskrivelser bruger fagbegreber i blandt andet samtaler om dans, deltagelsesmuligheder og træning. De gentager ikke et særskilt mål om at læse og skrive idrætslige tekster. Se side 12 og side 13.

Tabellen viser forskelle i de to dokumenters beskrivelser. Når en konkret metode ikke er nævnt i et bredere afsnit, følger det ikke, at læreren skal holde op med at bruge den. Omvendt kan vi heller ikke sige, at alle tidligere delmål er videreført uændret under nye overskrifter. Det kræver mere end et fælles ord som “natur” eller “træning”.

Vand er et eksempel på, hvorfor tidspunktet også betyder noget. Fælles Måls målpunkt efter 5. klasse og udkastets 1.–3. klasse kan ikke læses som to ens forløb. Placeringen siger heller ikke, at skoler tidligere var afskåret fra at arbejde med vand før 5. klasse. Læs guiden om vand og nærmiljø for den afgrænsede sammenligning.

Hvis du vil vide, om klassen fortsat skal arbejde med orientering, pulsmåling eller et andet konkret emne, er spørgsmålet til læreren: “Hvor indgår det i jeres forløb, og hvad skal eleverne lære af det?” Tabellen kan hjælpe med at stille spørgsmålet. Den beskriver ikke skolens årsplan eller dokumenterer, at en aktivitet er forbudt.

Hvad er endnu ikke færdigt?

Udkastets kapitel om undervisning og evaluering er en pladsholder. Det beskriver, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres for alle fag. Se side 14.

Vi udleder ikke færdige evalueringskrav for idræt af den tekst.