Hvad skal mit barn kunne i dansk i 6. klasse?

Et slutpunkt, der rummer flere sider af dansk

Fælles Mål efter 6. klasse beskriver læsning i faglige og offentlige sammenhænge, fremstilling i formelle situationer samt fortolkning og kommunikation. Se oversigten på side 4.

Det er brede mål. Hvis du vil vide, hvordan dit barn arbejder med dem, så bed læreren om eksempler fra både læsning og egen fremstilling. Spørg, hvad barnet klarer selv, og hvor støtte eller større udfordringer er relevante.

Det nye fagplanudkast samler 4.–6. klasse. På mellemtrinsoversigten kan du læse om det. Eksemplerne her er vores egne og fastsætter ikke en samlet bestågrænse.

Vælg oplysninger, der hjælper en modtager

Forestil jer, at barnet skal forklare en ny elev, hvordan man melder sig til skolens værksted. Her er vores opdigtede besked:

Værkstedet er åbent onsdag klokken 14–15. Elever skal tilmeldes senest mandag. Der er plads til 12 deltagere. Tilmeldingen sker på kontoret. I denne uge arbejder vi med træ, og deltagerne skal have lukkede sko på. De færdige ting kan hentes fredag.

Spørg: “Den nye elev vil være med på onsdag. Hvilke oplysninger skal med i din forklaring?” Barnet kan vælge frist, sted for tilmelding, tidspunkt og sko. Det kan også nævne, at der er begrænset plads.

Hvis forklaringen kun beskriver træarbejdet, kan I tale om, hvad modtageren stadig mangler for at kunne deltage. Bed barnet begrunde sit udvalg. Det viser jer, hvordan barnet bruger oplysninger til et bestemt formål.

Skriv til nogen, der skal kunne handle

Lad barnet skrive en kort besked til kontoret om tilmelding. Hvad skal modtageren vide? Navn, ønske om deltagelse og et spørgsmål om plads kan være relevant i denne tænkte situation.

I kan læse beskeden som modtageren: Er ønsket klart? Mangler der en oplysning? Hvordan passer sproget til henvendelsen? Brug opdigtede navne, hvis I skriver et eksempel hjemme; I behøver ikke sende det.

En forbedring kan være at ændre “Jeg vil det der” til “Jeg vil gerne tilmeldes værkstedet på onsdag. Er der en ledig plads?” Det er vores skriveeksempel, ikke en officiel opgave eller en fast tekstlængde for 6. klasse.

Begrund en fortolkning

Her er en anden lille tekst, som vi har skrevet:

Emil havde ventet på svaret hele dagen. Da brevet kom, lod han det ligge. Senere satte han sig alene med det og åbnede det langsomt.

Hvorfor venter Emil med at åbne brevet? Nervøsitet er en mulig forklaring. Teksten siger ikke direkte, hvad svaret handler om, eller om det er godt. Spørg, hvilke ord der støtter barnets forslag, og hvilke dele der er et gæt.

Læs flere eksempler i guiden til fortolkning og fiktion. Der kan være flere rimelige læsninger; spørgsmålet er, hvordan barnet begrunder dem.

Hvilket arbejde skal vi følge videre?

Tag et konkret eksempel med til læreren. Du kan spørge: “Mit barn finder de enkelte oplysninger, men mangler nogle af dem i sin besked. Hvordan arbejder I med at vælge indhold til en modtager?”

Hvis barnet allerede gør det sikkert, så spørg til en passende større udfordring. Hvis læsning eller skrivning gentagne gange er vanskelig, så bed om at få næste fokus og støtte forklaret.

En aftale bør gøre det klart, hvilket arbejde barnet skal have mulighed for at prøve, og hvornår I taler sammen igen. Meddelelsesbogen kan holde aftalen samlet ved overgangen til udskolingen.